Forløb af ordinær generalforsamling i BI Erhvervsejendomme A/S


København K, April 27, 2023 (GLOBE NEWSWIRE) --

Ovennævnte selskab har afholdt ordinær generalforsamling torsdag den 27. april 2023.

Bestyrelsens beretning for det forløbne år
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning af generalforsamlingen.

Forelæggelse af årsrapport til godkendelse samt anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
Årsrapporten for 2022 blev godkendt, herunder forslag om overførsel af periodens resultat til egenkapital. Selskabet havde et nettoresultat på -312.454 t.kr. for regnskabsperioden 1. januar- 31. december 2022.

Vejledende afstemning om vederlagsrapporten
Selskabets vederlagsrapport blev godkendt ved den vejledende afstemning.

Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen havde indstillet til genvalg af Lars Bo Bertram, Andrea Panzieri, Nicolai Hviid og Anette Charnouby. Alle blev enstemmigt valgt som medlemmer af bestyrelsen.

Valg af revisor
EY Godkendt Revisionspartnerselskab (CVR-nr. 30 70 02 28) blev genvalgt som revisor.

Ændring af vedtægterne
Bestyrelsen havde stillet forslag om visse ændringer af selskabets vedtægter.

Bestyrelsen havde foreslået, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen i perioden indtil 27. april 2028 ad en eller flere omgange at forhøje selskabets aktiekapital med indtil nominelt DKK 5.000.000.000 uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer. Bestyrelsen foreslår, at den nye bemyndigelse optages i vedtægterne som § 5.1.

Bestyrelsen havde foreslået, at bemyndigelsen i vedtægternes § 8.1 til, at bestyrelsen kan lade selskabet erhverve egne aktier, forlænges fra den 31. marts 2023 til den 27. april 2028.

Bestyrelsen havde foreslået, at det præciseres i vedtægternes § 8.2, at selskabets tilbagekøb af aktier, som et alternativ til indløsning, også kan ske med henblik på efterfølgende nedsættelse af aktiekapitalen.

Bestyrelsen havde desuden foreslået at opdatere vedtægternes § 12.1, så selskabet tegnes af bestyrelsesformanden eller næstformanden i forening med et bestyrelsesmedlem eller en direktør eller af den samlede bestyrelse.

Forslaget om at ændre selskabets vedtægter blev vedtaget.

Bemyndigelse til at erhverve egen aktier
Bestyrelsen havde stillet forslag om, at generalforsamlingen bemyndiger selskabet til i perioden indtil 27. april 2028, ad en eller flere omgange, at erhverve egne aktier med en nominel værdi på op til 10 % af aktiekapitalen og således, at den pålydende værdi af selskabets samlede beholdning af egne aktier erhvervet i henhold til denne bestemmelse ikke på noget tidspunkt overstiger 10 % af aktiekapitalen. Forslaget blev vedtaget, og bemyndigelsen optages i vedtægterne som ny § 8.3.

Bestyrelsen forslag om, at der bliver indsat en bestemmelse i vedtægterne som ny § 8.4 om, at selskabets beholdning af egne aktier erhvervet under vedtægternes § 8 ikke samlet kan overstige 50 % af aktiekapitalen, blev desuden vedtaget.

Beslutning om kapitalnedsættelse
Bestyrelsens forslag om, at selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt DKK 294.126.100 fra DKK 3.275.500.000 til DKK 2.981.373.900 ved annullering af 2.941.261 egne aktier á nominelt DKK 100, svarende til 9,0 % af den samlede aktiekapital, blev vedtaget.

Eventuelt
Der forelå intet under eventuelt.

Konstituering
Bestyrelsen har konstitueret sig med Lars Bo Bertram som formand og Andrea Panzieri som næstformand.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til BI Management A/S, Bredgade 40, 1260 København K, tlf. 77 30 90 00.

Venlig hilsen

BI Erhvervsejendomme A/S
Ole Mikkelsen
Direktør

BI Management A/S
Martin Fjordlund Smidt
Direktør