Møns Bank opjusterer forventningerne til resultatet for 2023


Møns Bank opjusterer forventningerne til resultatet for 2023.

I forbindelse med offentliggørelse af årsrapport for 2022 blev forventningerne til bankens resultatet før skat for året offentliggjort til spændet mellem 47-57 mio. kr. Dette opjusteres nu til intervallet 55-65 mio. kr.  

For året som helhed er der tillige udmeldt en forventning om en basisdrift for 2023 i størrelsen 50-60 mio. kr. Dette opjusteres nu til intervallet 60-70 mio. kr.

Baggrunden for opjusteringen er bedre forudsætninger end oprindeligt forventet med stigende renteniveau og fortsat god aktivitet i bankens forretning generelt.

Forventningen til bankens resultat for 2023 er dog behæftet med en række usikkerhedsmomenter og resultatforventningen i bunden af intervallet er udtryk for en forventning om et vigende aktivitets- og indtjeningsniveau, og i toppen af intervallet er indregnet, at aktivitetsniveauet er uændret. Hertil kommer usikkerhed relateret til nedskrivninger på udlån og garantier, hvor banken i de udmeldte resultatforventninger har indregnet netto nedskrivninger for i alt 10 mio. kr.

Bankens periodemeddelelse for 1. kvartal bliver offentliggjort som planlagt den 24. maj 2023.

Venlig hilsen
Møns Bank

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 6 - 2023-04-27