Delårsrapport for 3. kvartal 2022/23


Roblons omsætning og resultat i regnskabsårets første 3 kvartaler af 2022/23 blev realiseret på et lavere niveau end forventet.

Udvalgte hoved- og nøgletal:

  • Koncernens ordretilgang blev på 233,8 mDKK i de første 3 kvartaler af 2022/23 (313,1 mDKK).
  • Ved udgangen af juli 2023 var koncernens ordrebeholdning på 97,6 mDKK (123,7 mDKK).
  • Nettoomsætningen blev 250,1 mDKK (262,0 mDKK) og er realiseret på et lavere niveau end forventet.
  • Bruttomargin blev realiseret til 48,5% (49,1%).
  • Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger og særlige poster (EBITDA) blev 3,8 mDKK (10,8 mDKK).
  • Resultat af primær drift før særlige poster (EBIT) blev -16,7 mDKK (-9,3 mDKK).
  • Finansielle poster, netto blev -4,0 mDKK (7,1 mDKK).

Salg af bygningsdomicil i Frederikshavn
Selskabet har i selskabsmeddelelse nr. 9, den 8. september 2023, oplyst om Roblons salg af bygning for 27 mDKK på kontant basis med overtagelse pr. 31. oktober 2023. Den regnskabsmæssige fortjeneste fra salget vil blive rapporteret under særlige poster og vil påvirke ”resultat af primær drift efter særlige poster” i niveauet 17,5 mDKK. Desuden tilføres koncernen en positiv nettolikviditet i niveauet 25-26 mDKK som følge af salget.

Forventningerne til helåret 2022/23
På baggrund af den realiserede omsætning, EBITDA og EBIT for de første 3 kvartaler af regnskabsåret 2022/23, og som følge af de fortsat store usikkerheder, nedjusterede ledelsen sine forventninger til helåret 2022/23 den 14. august 2023 og senest præciseret i selskabsmeddelelse nr. 9, den 8. september 2023:

  • Omsætning i intervallet 360 - 380 mDKK (2021/22: 380,9 mDKK).
  • Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger og særlige poster (EBITDA) i intervallet 18 - 28 (2021/22: 23,4 mDKK).
  • Resultat af primær drift før særlige poster (EBIT) i intervallet minus 10 til 0 mDKK (2021/22: -3,8 mDKK).
  • Ledelsen forventer fortsat omsætning og resultat realiseret i den nedre ende af de angivne intervaller som følge af den nuværende afmatning i FOC-markedet og af den korte ordrehorisont.
  • Årets forventninger er fortsat behæftet med en høj grad af usikkerhed.
  • Fortjeneste ved salg af bygningsdomicil, i niveauet 17,5 mDKK, indgår ikke i ovenstående omtale af resultatforventningerne til helåret 2022/23 for EBITDA og EBIT før særlige poster.

Frederikshavn, 21. september 2023

Roblon A/S

Jørgen Kjær Jacobsen        Lars Østergaard
Bestyrelsesformand        Adm. direktør

Henvendelse vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:
Adm. direktør Lars Østergaard, tlf. +45 9620 3300

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse nr 10 - 2023