Ændring i bestyrelsen hos Agat Ejendomme A/S


Formand ønsker at udtræde af bestyrelsen, og der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.

På et bestyrelsesmøde i dag har bestyrelsesformand og storaktionær Peter Thorsen meddelt bestyrelsen, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen. Peter Thorsen bliver på posten indtil den ekstraordinære generalforsamling, som Agat Ejendomme snarligt indkalder til.

Peter Thorsen oplyser: "Efter i mange år at have stået som tovholder for selskabets oprydning, frasalg og finansielle restrukturering, er det rigtige tidspunkt nu at fratræde. Selskabet er kommet ud på den anden side, selskabets tidligere hovedbankforbindelse er afviklet, og selskabet har i dag et positivt indestående i banken udover de lån, der findes i direkte afkastgenererende ejendomme. Vi har fra selskabet meldt ud, at den samlede ledelse er åben over for at undersøge mulighederne for, om andre konstellationer eller strategiske muligheder kan bringe mere værdi til selskabets aktionærer."

Selskabets bestyrelse består i dag, ud over formand Peter Thorsen, af næstformand Peter Høltermand, Arne Gerlyng-Hansen og Karen Mosbech.

I henhold til selskabets vedtægter skal bestyrelsen bestå af fire til syv personer.

Der vil i henhold til selskabets vedtægter snarest blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor bestyrelsen foreslår, at selskabets administrerende direktør Robert Andersen vælges til bestyrelsen.

Bestyrelsen vil herefter konstituere sig med Peter Høltermand som formand og Karen Mosbech som næstformand.

Kontaktdetaljer:
Formand Peter Thorsen
Tlf. +45 40700676

Vedhæftet fil



Attachments

Nr._5_ledelsesændring_formand