Aktietilbagekøb


Selskabsmeddelelse nr. 8/2024
Holbæk, den 8. februar 2024


Aktietilbagekøb

Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 17/2023 iværksatte Sparekassen den 10. august 2023 et aktietilbagekøbsprogram med baggrund i den bemyndigelse til at erhverve egne aktier, som sparekassen fik på den ordinære generalforsamling i 2023. Bemyndigelsen er på kr. 100 mio., dog maksimalt 500.000 aktier.

Programmet er frem til d.d. gennemført i overensstemmelse med EU-Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 og EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 2016/1052 af 8. marts 2016 der tilsammen udgør ”Safe Harbour” – reguleringen.

Programmet, som er forstået af Danske Bank, stopper d.d. under ”Safe Harbour” reglerne. Der i perioden opkøbt 339.687 stk. aktier, og der vil i morgen blive offentliggjort en særskilt selskabsmeddelelse herom.

Sparekassen ønsker frem til og med den 13. februar 2024 at opkøbe yderligere egne aktier. Dette vil ikke ske i henhold til ”Safe Harbour” reglerne, men i stedet som ”rettede tilbagekøb” der ikke sker i markedet. Sparekassen forventer at opkøbe op til 145.000 aktier via rettede tilbagekøb og vil efter afslutningen af disse tilbagekøb udsende selskabsmeddelelse via Nasdaq Copenhagen, hvori antal tilbagekøbte aktier og værdien heraf vil blive oplyst. Aktierne købes med det formål at annullere de tilbagekøbte aktier på en senere generalforsamling.

Sparekassen kan til enhver tid suspendere eller stoppe aktietilbagekøbet. Dette vil i givet fald blive meddelt i en selskabsmeddelelse.


Med venlig hilsen

Lars Petersson                       Jakob Andersson                    
Adm. direktør                        Bestyrelsesformand


Yderligere information:
Presse- og direktionsrådgiver Morten Huse Eikrem-Jeppesen, tlf. 53 85 07 70
Administrerende direktør Lars Petersson
Sparekassedirektør Lars Bolding

www.spks.dk/ir

Vedhæftet fil



Attachments

Selskabsmeddelelse nr. 8 - 2024 - Aktietilbagekøb