Vedrørende opfølgning på EU-dom om den danske pensionsbeskatning og heraf følgende påvirkning af markedet for indeksobligationer. I januar afsagde EF-Domstolen dom i den danske pensionssag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Som konsekvens heraf er det nødvendigt at ændre de nuværende pensionsbe-skatningsregler. Der overvejes således gennemført ændringer, som betyder, at fradrags- og bortseelsesretten udvides for pensionsbidrag, så bidrag indbetalt til udenland-ske pensionsordninger også omfattes. En sådan udvidelse nødvendiggør tillige betydelige omlægninger af pensions-afkastbeskatningen, da afkast af pensionsordninger oprettet i udenlandske pensionsinstitutter skal være skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningslo-ven på linie med afkast af pensionsordninger oprettet i danske pensionsinsti-tutter. Det vil derfor ikke være muligt at bibeholde skattepligten på institutniveau, da dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter, og pensionsafkastskatten vil således skulle omlægges, så de enkelte pensionsopsparere beskattes af det afkast, der tilgår deres ordning. En sådan omlægning kan endvidere medføre, at afkastet af indeksobligationer, der hidtil har været fritaget for pensionsafkastskat, vil blive beskattet under de nye regler.