FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 168
Der er dags dato afholdt ordinær generalforsamling i Dampskibsselskabet ORION
Aktieselskab, hvor selskabets årsrapport for 2006 og øvrige forslag blev
godkendt som indstillet, herunder:
Bestyrelsesvalg: Hr. Kristian Barslund Jensen og hr. Erling Moesby blev
genvalgt.
Fr. Birte Elisabeth Larsen blev indvalgt i bestyrelsen.
Konstituering: Bestyrelsen har på det efterfølgende bestyrelsesmøde
konstitueret sig med direktør Kristian Barslund Jensen som bestyrelsesformand.
Valg af revisorer: Hr. statsautoriseret revisor Ulrik Bloch-Sørensen (Kresten
Foged Statsaut. Revisionsaktieselskab), København K., og hr. registreret
revisor Sven-Erik Jensen (Revisionsfirmaet Brdr. Jensen), Frederiksberg C.,
blev genvalgt.
Bemyndigelse til selskabets bestyrelse til at erhverve egne aktier: Selskabets
bestyrelse blev bemyndiget til i tiden indtil selskabets næste ordinære
generalforsamling at erhverve egne aktier, jf. aktieselskabslovens § 48, stk. 2
og stk. 3. Ifølge bemyndigelsen må bestyrelsen erhverve egne aktier op til en
pålydende værdi svarende til 10% af selskabets aktiekapital. Bestyrelsen må i
vederlag betale et beløb, der svarer til den senest forud for erhvervelsen
noterede børskurs plus/minus 10%.
Af formandens beretning fremgik i øvrigt, at de i årsrapportens
ledelsesberetning omtalte forventninger til markedsforholdende for 2007 fortsat
er gældende, hvorfor forventningerne til et årsresultat herefter forventes at
andrage i størrelsesordenen 5,5 - 6,5 mio. DKK (koncernen: 0.8 - 1.0 mio. USD),
væsentligst afhængig af udviklingen i renteniveauet.
Formanden oplyste at bestyrelsen fortsat undersøger mulighederne for salg eller
afvikling af selskabet og koncernen.
Med venlig hilsen
D/S ORION A/S
Kr. B. Jensen (fm.)
CORRECTION: Ordinær generalforsamling 26/04/2007
| Source: U-SEA Bulk Shipping A/S