Meddelelse # 12
14. august 2007
mermaid technology a/s - Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2007 (1. januar - 30.
juni).
1. Halvår 2007:
mermaid technology a/s omsatte for ca. DKK 13,2 mio. i 1. halvår 2007, hvilket
er ca. DKK 1,4 mio. mindre end samme periode året før. EBIT for 1. halvår 2007
blev et tab på DKK 0,83 mio. mod et tab i tilsvarende periode året før på DKK
0,40 mio.
DKK 1H 2007 1H 2006
Nettoomsætning 13.200.000 14.626.000
Resultat af primær drift (EBIT) - 830.000 - 396.000
Finansielle poster netto - 94.000 - 400.000
Resultat før skat - 924.000 -796.000
Aktiver i alt 32.189.000 18.004.000
Egenkapital 27.653.000 4.332.000
Tal er ureviderede
mermaid technology a/s har indgået flere aftaler og strategiske samarbejder i
løbet af 1. halvår 2007, herunder:
- Ordre på indbygningsskærme (800 stk.) til brug i stolerygge på to
hurtigfærger, der er under bygning
på værft. Projektet skal give passagerer information og underholdning under
sejladsen.
- Aftale om udvikling af specielle broker-skærme til en dansk investeringsbank.
- Rammeaftaler vedr. skilteløsninger samt kasseterminal skærme til dansk
tøj-producent.
- Aftale om levering af digitale skilte til den nye DR-by.
- Aftale vedr. skilteløsninger til dansk tøj-producent.
- Aftale vedr. Dynamisk Digital Skilteløsning til Dansk Arkitektur Center.
- Aftale vedr. Dynamisk Digital Skilteløsning til Sparekassen Middelfart og dets
9 filialer.
- Samarbejde med en af verdens største leverandører af Hotel-TV løsninger.
- Igangsætning af test-projekt af infotainmentsystem til DSB S-tog. Testen
forventes
afsluttet i september 2007, hvorefter evaluering finder sted.
- Samarbejdsaftale med TBWA/PLAY A/S, et af nordens førende digitale
markedsføringsbureauer.
- Aftale om levering af DDS-koncept til anden sparekasse i Danmark.
mermaid technology a/s har lanceret flere nye produkter i 1. halvår 2007,
herunder:
- mermaid plane - indbygningsenhed med skjult befæstning således at kun glassets
kant er synlig.
- mermaid visionary 40” LCD TV - ”state of the art”-teknologi og overlegent
design.
- Lancering af mermaid straightneck til brug for montering i skranker og borde.
- 8” indbygningsmonitor til brug for stolerygge med sigte på transportsektoren.
- WEB-interface til vTouch Pro - selskabets administrationssoftware til
DDS-konceptet.
mermaid technology a/s og opkøb:
mermaid technology a/s har haft de første indledende møder med potentielle
opkøbskandidater i henholdsvis Sverige og Tyskland. Selskabet forventer at
offentliggøre et opkøb i indeværende regnskabsår.
Fremtid:
Selskabets virksomhed er kendetegnet ved et antal større rammeaftaler, hvor
kunderne aftager produkterne og ydelserne efter behov hen over året, samt
projektorienteret samhandel. Disse rammeaftaler og projekter indebærer at
omsætningen kan blive ujævnt fordelt over månederne og kvartaler.
Selskabet ordreindgang har været særdeles positiv over de seneste måneder og
blandt flere interessante ordrer kan nævnes:
- Rammeaftale med detailkæde vedr. levering af mermaid DDS-koncept til deres ca.
90 butikker.
- Rammeaftale med RealMæglerne vedr. levering af mermaid DDS-koncept til
RealMæglernes ca. 90
mæglerbutikker.
- Rammeaftale med Top-Toy A/S vedr. levering af mermaid DDS-koncept til ca. 250
Fætter BR og TOYS”R”US-butikker i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Konceptet bygger på mermaids nyudviklede trådløse IP-teknologi, der muliggør
en meget enkel og sikker installation. Aftalen omfatter ca. 1200 individuelt
styret skilte, der dermed overgår den hidtidige største installation i
Skandinavien hos Matas A/S.
mermaid har herefter de to største installationer i Skandinavien og
understøtter mermaid DDS-løsning, som værende blandt de mest stabile systemer
i markedet.
Disse ordrer kan leveres og installeres i indeværende regnskabsår.
mermaid technology a/s har med de seneste måneders ordretilgang, yderligere
udbygget sin i forvejen stærke position i Danmark, hvilket sammen med den
forventede tilvækst i markedet for Digital Skiltning løbende bekræfter
selskabets forretningsmodel og selskabet har derfor positive forventninger til
fremtiden.
Selskabet er i aktiv dialog med et tocifret antal virksomheder om etablering af
Dynamisk Digital Skilte- løsninger til installation i 2007 og 2008, hvilket
understøtter den forventede vækst for 2007 og 2008.
mermaid technology a/s fastholder derfor forventningerne til 2007 med en
omsætning på ca. DKK. 47 - 50 mio. og EBIT på ca. DKK. 3,5 - 4,0 mio.
Generelt:
Der er blevet afholdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet den 26. juni
2007, hvor Peter Ahlgren blev valgt ind i bestyrelsen.
Bestyrelsesbeslutninger i perioden:
Bestyrelsen i mermaid technology a/s har besluttet at udnytte den af selskabets
generalforsamling vedtagne bemyndigelse til at udstede aktietegningsoptioner til
Peter Ahlgren til en nominel værdi af DKK. 21.000, der giver ret til at købe
21.000 stk. aktier á en nominel værdi på DKK. 1,00 per aktie. Købsprisen er
fastsat til DKK. 13,00 per aktie.
Aktiebesiddelser Bestyrelse og Direktion - direkte eller indirekte:
Søren Svenningsen (Formand for Bestyrelsen) 2.282.630 styk.
Mads Hansen (Bestyrelsesmedlem) 247.546 styk.
Henrik Johnsen (Direktion og Bestyrelsesmedlem) 2.278.630 styk.
Selskabet ejer ikke egne aktier.
Aktiebesiddelser hos Den Godkendte Rådgiver: Ingen.
Handelsformidler: Capinordic Bank A/S,
Strandvejen 58, 2900 Hellerup
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Adm. Direktør Head of Corporate Finance, IPO's
Henrik Johnsen Niels Kryger Andersen
mermaid technology a/s Capinordic Bank A/S
Tlf.: 44 52 92 00 Tlf.: 88 16 30 00
E-mail: hj@mermaid.dk E-mail:
niels.kryger.andersen@capinordic.com
mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede
totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i in- store
marketing, informationsformidling og infotainment. mermaid technology a/s og det
100 % ejede datterselskab Victor Soft A/S står bag udviklingen af DDS-softwaren
vTouchPro, som er kendt for sin unikke kombination af stor teknologisk
kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Victor Soft A/S producerer
ligeledes kvalitetsspots og professionelle templates, som skræddersyes til at
imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Selskabet tilbyder desuden
hosting og vedligeholdelse af de leverede DDS-installationer.
Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid technology a/s
LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design, der til dato er
solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland.
Besøg www.mermaid.dk for mere information om mermaid technology a/s.
Halvårsmeddelelse for 1. halvår 2007
| Source: Mermaid A/S