Kvartalsorientering for 3. kvartal 2007


Med henvisning til de nye rapporteringsregler fra First North, har selskabet
valgt at udsende en kvartalsorientering for 3.kvartal 2007 og vil i
finanskalenderen for 2008 meddele hvordan og hvornår, der vil blive rapporteret
for 2008. 

Perioden 1. januar - 30. september 2007:
mermaid technology a/s omsatte i 3. kvartal for DKK 6,5 mio. således at
omsætningen for 1. januar til 30. september nåede  DKK. 18,2 mio. Resultat før
skat i 3. kvartal blev et underskud på DKK 0,4 mio. således at resultat før
skat i  perioden 1. januar - 30. september blev realiseret med et tab på DKK.
1,3 mio. 

Ordreindgang for  3. Kvartal 2007:
Som nævnt i halvårsmeddelelsen 14. august 2007 indgik mermaid technology i juli
& august aftaler med blandt andre TOP-TOY A/S. Ordren til TOP-TOY A/S er siden
blevet præciseret og løftet fra 1200 til 1300 skilte. Herudover er der i
kvartalet kommet yderligere mindre ordrer. 

Ordreindgangen i 3. kvartal 2007 var på ca. DKK 20 mio. og er dermed selskabets
hidtil bedste ordreindgang nogensinde, hvilket understøtter
vækstforventningerne til selskabet og markedet generelt. Ordrer der i øvrigt
forventes leveret indeværende år. 


mermaid technology a/s og opkøb  :
mermaid technology har haft møder med potentielle opkøbskandidater i
henholdsvis Sverige og Tyskland - det er dog selskabets forventning at et opkøb
i udlandet først vil kunne effektueres i 2008. 

mermaid technology a/s har indgået en betinget aftale om køb af Acrossmedia
A/S, et dansk selskab indenfor DDS-segmentet. Selskabet forventes at kunne
offentliggøre resultatet af due dilligence inden udgangen af november 2007.
Overtagelse forventes at finde sted 31. december 2007. 

Det potentielle opkøb af Acrossmedia A/S understøtter selskabets vækststrategi
gennem organisk vækst og opkøb (jfr. meddelelse af 7. november 2007) 

Fremtid:
Selskabet er i aktiv dialog med et tocifret antal virksomheder om etablering af
Dynamisk Digital Skilte-løsninger til installation i 2008. 

mermaid technology a/s har med 3. kvartals ordretilgang, yderligere udbygget
sin i forvejen stærke position i Danmark, hvilket sammen med den forventede
tilvækst i markedet for Digital Skiltning løbende bekræfter selskabets
forretningsmodel og selskabet har derfor positive forventninger til fremtiden. 

mermaid technology a/s fastholder derfor forventningerne til 2007 med en
omsætning på ca. DKK. 47 - 50 mio. og EBIT på ca. DKK. 3,5 - 4,0 mio. 

Generelt:
Selskabets virksomhed er kendetegnet ved et antal større rammeaftaler, hvor
kunderne aftager produkterne og ydelserne efter behov hen over året, samt
projektorienteret samhandel. Disse rammeaftaler og projekter indebærer at
omsætningen kan blive ujævnt fordelt over månederne og kvartaler. 

Aktiebesiddelser Bestyrelse og Direktion - direkte eller indirekte: 
Søren Svenningsen (Formand for Bestyrelsen)      2.282.630 styk.
Mads Hansen (Bestyrelsesmedlem)                    247.546 styk.
Henrik Johnsen (Direktion og Bestyrelsesmedlem)  2.278.630 styk.
 
Selskabet ejer ikke egne aktier.

Aktiebesiddelser hos Den Godkendte Rådgiver: 	Ingen.


Handelsformidler:                    Capinordic Bank A/S, Strandvejen 58, 2900
Hellerup 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Adm. Direktør			Head of Corporate Finance, IPO's 	
Henrik Johnsen 			Niels Kryger Andersen		
mermaid technology a/s		Capinordic Bank A/S
Tlf.: 44 52 92 00 			Tlf.: 88 16 30 00					           	            
E-mail: hj@mermaid.dk		E-mail: niels.kryger.andersen@capinordic.com 	
	

				
mermaid technology a/s designer, producerer og leverer specialdesignede
totalløsninger til Dynamisk Digital Skiltning (DDS) til brug i in-store
marketing, informationsformidling og infotainment. mermaid technology a/s og
det 100 % ejede datterselskab Victor Soft A/S står bag udviklingen af
DDS-softwaren vTouchPro, som er kendt for sin unikke kombination af stor
teknologisk kompleksitet og uovertruffen brugervenlighed. Victor Soft A/S
producerer ligeledes kvalitetsspots og professionelle templates, som
skræddersyes til at imødekomme kundens specifikke ønsker og behov. Selskabet
tilbyder desuden hosting og vedligeholdelse af de leverede DDS-installationer. 

Foruden totalløsninger til DDS-markedet producerer mermaid technology a/s
LCD-monitorer og fladskærmsfjernsyn i eget prisvindende design, der til dato er
solgt i mere end 50.000 enheder til kunder i ind- og udland. 
 
Besøg www.mermaid.dk for mere information om mermaid technology a/s.

Pièces jointes

pressemeddelelse 15 - 3. kvartal 2007.pdf