Bavarian Nordic offentliggør ændringer i ledelsen


Det meddeles hermed, at direktør for forretningsudvikling Peter Wulff
har valgt at søge nye udfordringer uden for Bavarian Nordic A/S. Han
fratræder senest med udgangen af juli 2008, og vil herefter være
tilknyttet selskabet som konsulent.

Peter Wulff har fungeret som administrerende direktør siden
selskabets stiftelse og frem til august 2007, hvor han overtog
stillingen som direktør for forretningsudvikling. Fra opstarten af
selskabet og frem til opnåelsen af det kommercielle gennembrud med
tildelingen af RFP-3 ordren i 2007, har Peter en stor del af æren for
de mange resultater, der er opnået.

Forretningsudvikling vil fremover indgå som en del af den
kommercielle organisation under ledelse af Nicolai Buhl Andersen.

Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic,
udtaler: "Jeg vil gerne takke Peter for hans mangeårige indsats for
Bavarian Nordic. Peter har haft en stor betydning for at bringe
selskabet til dér, hvor det befinder sig i dag. Vi er glade for at
han vil stille sig til rådighed, så vi fortsat kan drage nytte af
hans ekspertise og indgående kendskab til det internationale
vaccinemarked."


Asger Aamund
Bestyrelsesformand



Kontaktpersoner:

Anders Hedegaard, administrerende direktør
Telefon: +45 33 26 83 83

Pièces jointes

01-08_dk
GlobeNewswire