FLSmidth skal levere verdens største mineralmøller og knusere


Udstyret skal leveres af FLSmidth Minerals. Leverancerne omfatter en
Fuller-Traylor kegleknuser, tre FLSmidth Minerals Raptor XL 1100
kegleknusere, en Fuller-Traylor gearløs semi-autogenmølle og to
gearløse kuglemøller. Udstyret, som får en kapacitet på 95.000 tons i
døgnet, skal nedknuse malm til et materiale der kan oparbejdes gennem
flotation.

Både semi-autogenmøllerne og kuglemøllerne samt kegleknuserne bliver
de største der hidtil er installeret i verden."Ordren bekræfter mineselskabernes tillid til FLSmidth Minerals'
teknologi og konstruktionsteknik. Det gode samarbejde med Esperanzas
søsterselskab Minera Los Pelambres, med hvem FLSmidth har indgået en
komplet vedligeholdelseskontrakt, spillede en vigtig rolle under
forhandlingerne. Denne første ordre åbner mulighed for yderligere
leverancer af udstyr og service til Esperanza," siger adm.
koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.

Ordrerne vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil
udstyret er leveret i 2009.


-------------------------------------


Henvendelser om denne meddelelse kan rettes til adm. koncerndirektør
Jørgen Huno Rasmussen, FLSmidth & Co. A/S på tlf. 36 18 18 00.

For yderligere oplysninger om FLSmidth henvises til www.flsmidth.com.


Med venlig hilsen

Pernille Friis Andersen
Corporate Communications and Investor Relations

Pièces jointes

PDF-version
GlobeNewswire