OMX Den Nordiske Børs København Dato: 25. februar 2008 Nikolaj Plads 6 Ref.: Hanne Fynbo 1007 København K Selskabsmeddelelse nr. 4 Indkaldelse til ordinær generalforsamling Vi skal hermed meddele, at Nørresundby Bank afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 11. marts 2008 kl. 17.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg med følgende dagsorden: 1.Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år. 2.Fremlæggelse af resultatopgørelse og status med revisionspåtegning til godkendelse samt beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte regnskab. 3.Valg af medlemmer til repræsentantskabet. 4.Valg af mindst ét statsautoriseret revisionsfirma. 5.Eventuelle forslag fra bestyrelse, repræsentantskab eller aktionærer. A)Forslag om følgende vedtægtsændringer: Forslag fra bestyrelsen, repræsentantskabet og aktionær: § 2, stk. 1 Som følge af et aktiesplit ændres stykstørrelsen på bankens aktie fra kr. 100 til kr. 10, således at bankens aktiekapital på kr. 46.000.000 fordeles på 4.600.000 stk. a kr. 10. § 4, stk. 1 Som følge af ændringerne i § 2, stk. 1 ændres ordlyden til: Aktierne udstedes gennem Værdipapircentralen i styk a kr. 10 eller multipla heraf i henhold til lovgivningens bestemmelser om udstedelse af børsnoterede værdipapirer. § 10, stk. 2 Som følge af ændringerne i § 2, stk.1 ændres ordlyden til: Stemmeretten udøves efter følgende regler: Ejeren af: 1 - 99 stk. aktier har 1 stemme 100 - 199 stk. aktier har 2 stemmer 200 - 399 stk. aktier har 3 " 400 - 699 stk. aktier har 4 " 700 - 999 stk. aktier har 5 " 1000 - 1499 stk. aktier har 6 " 1500 - 1999 stk. aktier har 7 " 2000 - 2999 stk. aktier har 8 " 3000 - 4999 stk. aktier har 9 " 5000 - 6999 stk. aktier har 10 " 7000 stk. aktier eller derover har 11 stemmer Det er en betingelse for udøvelse af stemmeret, at aktien er noteret på pågældende aktionærs navn senest 14 dage før generalforsamlingen. Denne tidsfrist er ikke gældende for aktier, som er noteret på pågældende aktionærs navn, og som er erhvervet på anden måde end ved overdragelse. Forslag fra bestyrelsen og repræsentantskabet: § 2, stk. 2. ændres således, at den nuværende bemyndigelse til bestyrelsen til at udvide aktiekapitalen med kr. 52.000.000 forlænges fra den 13/3 2012 til den 11/3 2013. Hvorefter den samlede aktiekapital kan forhøjes til i alt kr. 98.000.000. § 15, stk. 3 ændres således, at punkt 1, som lyder "Oprettelse af filialer og kontorsteder" udgår. § 18, stk. 2 med følgende ordlyd udgår: Ingen direktør eller funktionær i banken kan fungere udover det kalenderår, hvori den pågældende er fyldt 65 år. § 21, stk. 2 ændres til følgende ordlyd: Årsrapporten skal give et retvisende billede af bankens aktiver og passiver, dens finansielle stilling og resultatet af bankens aktiviteter samt leve op til lovgivningens øvrige krav til denne type virksomhed. B)Anmodning fra bestyrelsen om at banken - indtil næste ordinære generalforsamling - bemyndiges til at erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 % af bankens aktiekapital jf. aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet beregnede officielle kurs på OMX Den Nordiske Børs København med mere end 10%. Adgangskort kan bestilles i bankens hovedkontor, i samtlige afdelinger og på bankens hjemmeside www.noerresundbybank.dk fra mandag den 25. februar til og med torsdag den 6. marts 2008. Der gøres opmærksom på, at deltagelse i generalforsamlingen og udøvelse af stemmeret er betinget af, at anmodningen fremsættes inden ovennævnte tidsfrist jf. vedtægternes § 10, stk. 1. Opmærksomheden henledes endvidere på vedtægternes § 10, stk. 2, hvorefter stemmeret kun kan udøves af aktionærer, hvis aktier er noteret på navn senest 14 dage før generalforsamlingen. For en nærmere beskrivelse af aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret jf. aktieselskabslovens § 73, stk. 5 henvises til vedtægternes § 2, stk.1 og § 10, stk. 2. Vedtægterne kan ses på bankens hjemmeside. For uddybende kommentarer henvises til bankdirektør Andreas Rasmussen eller bankdirektør Finn Øst Andersson på telefon 98 70 33 33. Venlig hilsen Andreas Rasmussen Finn Øst Andersson Bankdirektør Bankdirektør
den 11. marts 2008 kl. 17.30 i Aalborg Kongres & Kultur Center, Aalborg
| Source: A/S Nørresundby Bank