Sparindex, Fondsbørsmeddelelse vedr. ajourføring af Prospekter


Randers, d. 1. august 2008

Fondsbørsmeddelelse vedr. ajourføring af Prospekter 

Sparindex har offentliggjort nye opdaterede prospekter for alle sine
afdelinger. De vedtægtsændringer der blev vedtaget på årets ordinære
generalforsamling i foreningen, er efterfølgende blevet godkendt af
Finanstilsynet og således indarbejdet i de opdaterede prospekter. 
Alle de nye prospekter kan findes på vores hjemmeside www.sparindex.dk.
Ændringer som er foretaget i prospekterne i Sparindex

•	Mulighed for at optage lån til finansiering af handler 

Ny lovgivning har givet mulighed for optagelse af lån til midlertidig
finansiering af indgåede handler i investeringsforeninger. På ordinær
generalforsamling i foreningen blev adgangen vedtaget i vedtægterne og fremgår
nu også af prospekterne. 

•	Værdiansættelse 

På ordinær generalforsamling i foreningen blev bestemmelsen om værdiansættelse
af de underliggende papirer justeret. Præciseringen er sket tilsvarende i
prospektet. 

•	Optagelse til notering og nyt navn til Københavns Fondsbørs A/S 

Københavns Fondsbørs A/S er blevet ændret til OMX Nordic Exchange Copenhagen
A/S. 

•	Ny bestyrelse i alle foreninger 

På ordinær generalforsamling i foreningen blev der valgt ny sammensætning af
foreningens bestyrelse. Prospekterne er ændret i overensstemmelse hermed. 
Formand, professor, cand.jur. Ole Jul Bjørn og advokat Jørgen Kjældgaard er
udtrådt af bestyrelsen for foreningen, mens rådmand Louise Gade og direktør i
Dansk Industri Bolette Christensen er tiltrådt.
 
•	Elektronisk generalforsamling

På foreningens ordinære generalforsamling blev det vedtaget at åbne op for
muligheden for fremover at kunne afholde fuldstændig elektroniske
generalforsamlinger i investeringsforeningen, når ny lov herom træder i kraft.
Adgangen hertil beskrives tilsvarende i foreningens prospekter. 

•	Godkendt Indeks

Prospektet for afdelingen er ændret for at beskrive, at afdelingen Japan Value
følger et indeks godkendt af Finanstilsynet, og dermed at der i afdelingen er
mulighed for at fravige de almindelige placeringsregler i lov om
investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive
investeringsformer mv. 

På foreningernes vegne 

Peter Møller Lassen 
Direktør 
ID-Sparinvest A/S
tlf. 36347400

Pièces jointes

sparindex_prospekter_20080801.pdf
GlobeNewswire