Jeudan A/S - Referat fra ordinær generalforsamling


På Jeudans ordinære generalforsamling tirsdag 21. april 2009 blev årsrapporten
for 2008 godkendt, herunder den foreslåede resultatdisponering.
Generalforsamlingen vedtog således bestyrelsens forslag om udbetaling af
udbytte på DKK 11,00 pr. aktie. 

Generalforsamlingen genvalgte advokat Niels Heering, adm. direktør Tommy
Pedersen, direktør Jens Erik Udsen, Hans Munk Nielsen og finans- og IR-chef
Stefan Ingildsen til bestyrelsen. 

Generalforsamlingen genvalgte Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab,
som revisor. 

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer
omhandlende Selskabets aktiebogfører, VP Investor Services A/S, adresseændring. 

Endvidere vedtog generalforsamlingen at bemyndige bestyrelsen til - indtil
næste generalforsamling - at lade Selskabet erhverve egne aktier inden for en
samlet pålydende værdi af maksimalt 10% af Selskabets samlede aktiekapital. 

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Niels Heering som
formand og Tommy Pedersen som næstformand. 


Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 33 41 41 41

Jeudan er en af Danmarks største børsnoterede ejendomsvirksomheder. Koncernen
investerer i og driver større kontorejendomme i København og detailejendomme i
Storkøbenhavn og på Sjælland. Koncernen har desuden et bredt udbud af
ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien
sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed,
dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 270 medarbejdere. Selskabets aktier
er noteret på NASDAQ OMX København (JDAN). www.jeudan.dk.

Pièces jointes

170.pdf
GlobeNewswire