for 1. halvår 2009


• Nordicom har i 1. halvår 2009 øget huslejeindtægterne med 8,1 mio. kr. fra
126,0 mio. kr. til 134,1 mio. kr., hvilket i dagens marked må anses for at være
tilfredsstillende, og opmuntrende set i relation til selskabets ændrede
strategi med fokusering på cash flow ejendomme. Tomgangsprocenten for
koncernens færdige investeringsejendomme er steget marginalt med 0,5 % (ekskl.
den nyopførte boligejendom på Lindholm) i 1. halvår 2009 sammenlignet med 1.
halvår 2008, hvilket er forventeligt i dagens marked. 

• Pengestrøm fra driftsaktivitet for 1. halvår 2009 udgør -58,7 mio. kr. (1.
halvår 2008: -94,8 mio. kr.), hvilket er en forbedring på 36,1 mio. kr. i
forhold til samme periode sidste år. Pengestrømme vedrørende primær drift er
forbedret med 43,4 mio. kr., mens finansielle omkostninger er steget med 8,7
mio. kr. I forhold til 1. kvartal 2009 er pengestrøm fra driftsaktivitet
forbedret med 4,4 mio. kr. og den negative pengestrøm vedrører alene selskabets
udviklingsaktiviteter samt en enkelt nyopført ejendom. 

• Selskabet har løbende opnået forlængelser på den kortfristede gæld, som
forfaldt i 1. halvår 2009, herunder de ca. 1 mia. kr., der forfaldt 30. juni
2009. Størstedelen af den kortfristede gæld, som er blevet forlænget, er
erstattet af ny kortfristet gæld. Koncernens kapitalberedskab og
driftslikviditet er fortsat betinget af at koncernen lykkes med flere
ejendomssalg i 2009 eller indgår aftaler med koncernens kreditinstitutter om
refinansiering af koncernens kortfristede gældsforpligtelser på mere
fordelagtige vilkår. 

• Den langfristede gældsandel er i første halvår 2009 øget fra 52,4 % til 57,1
%, som følge af, at en større andel af gælden er lagt om fra bankgæld til
prioritetsgæld, ligesom enkelte engagementer er forlænget. Selskabet arbejder
fortsat målrettet på at få omlagt så meget af den kortfristede gæld som muligt
til langfristet gæld i løbet af 2009. 

• Markedsforholdene, der ved udgangen af juni 2009 har medført nedskrivning af
koncernens færdige investeringsejendomme med 60,6 mio. kr., er fortsat
udfordrende. Nordicom vil derfor fortsætte den nuværende strategi med at øge
ejendommenes værdi gennem bygningsforbedringer, lejeoptimeringer samt
effektivisering af driften, hvorved der dannes grundlag for fremtidige positive
værdireguleringer af investeringsejendommenes værdi. 

• Den ændrede strategiplan for Nordicom, hvorefter selskabet fremover i mindre
grad vil engagere sig i ”green field development”, samt neddrosle aktiviteterne
indenfor områderne lavenergiboliger og parkering, er i løbet af første halvår
2009 gradvist blevet implementeret. Det nye fokus kombineret med de vanskelige
vilkår på developermarkedet, herunder vanskelig adgang til finansiering og
udtalt mangel på kunder til projekterne, har medført nedskrivninger på en del
af projekterne i porteføljen med i alt 133,8 mio. kr. 

• Resultat før skat for 1. halvår 2009 udgør -284,7 mio. kr. (1. halvår 2008:
84,4 mio. kr.). Faldet i indtjeningen skyldes primært negative
dagsværdireguleringer samt højere renteudgifter i forhold til samme periode
sidste år. Der er fortsat øget indtjening ved udlejning af
investeringsejendomme, hvorimod indtjeningen fra udvikling er reduceret
væsentligt. 

• Selskabet har efter balancedagen solgt 3 ejendomme for samlet 117,7 mio. kr.,
hvilket har medført et regnskabsmæssigt tab på 6 mio. kr. men vil give en
positiv likviditet på 34,5 mio. kr. Det er målsætningen at frasælge yderligere
udviklingsprojekter, alternativt lade dem indgå i byttehandler med færdige
investeringsejendomme og det er vores forventning, at en eller flere aftaler
vil falde på plads i løbet at 2. halvår 2009. 

• I juli måned har Nordicom omlagt prioritetsgæld for 800 mio. kr. med ét års
rentetilpasning til to og tre års løbetider med henblik på at reducere
selskabets renterisiko og drage fordel af mere favorable rentevilkår. 

• Der forventes et resultat for regnskabsåret 2009, før værdireguleringer og
skat på mellem -40 og -50 mio. kr., hvilket er i den nedre ende af det
tidligere udmeldte interval. 

Pièces jointes

2009.08.20 - delarsrapport 2q 2009.pdf
GlobeNewswire