Ændring af emissionsomkostninger i Nordea Invest Latinamerika


Nordea Invest forhøjer emissionsomkostningerne for afdeling Latinamerika        
(DK0060095818). Baggrunden er, at den brasilianske regering den 24. november    
2009 indførte en skat på nyudstedelse af brasilianske aktier, der handles i USA,
på 1,5 pct.                                                                     

Det betyder, at de nuværende emissionsomkostninger ikke er tilstrækkelige til at
dække udgifterne ved køb af instrumenter i Nordea Invest Latinamerika, og at    
investorer, der køber sig ind i Nordea Invest Latinamerika, vil udvande formuen 
hos de eksisterende medlemmer. Derfor forhøjes satsen for emissionsomkostninger.

Konkret betyder ændringen, at den del af emissionsomkostningerne, der vedrører  
fra kurtage, spreads og alle øvrige handelsudgifter mv. i forbindelse med køb af
instrumenter i ovenstående afdeling, forhøjes til 1,25 pct. 

Eventuelle henvendelser vedrørende ændringen af emissionsomkostningerne kan     
rettes til Nordea Invest på telefon 33 36 06 00.

Med venlig hilsen                                          
Nordea Invest                            


Tom Holflod                                                                     
Head of Business Development
GlobeNewswire