Affitech afhænder de tilbageværende rettigheder til GV1001 vaccine; Afhændelsen sker i fortsættelse af transformationen af Affitech til at fokusere på selskabets banebrydende forskningsteknologi inden for terapeutiske antistoffer. København og Oslo, den 22. februar 2010 Atistofvirksomheden Affitech A/S, (Nasdaq OMX: AFFI) har i dag meddelt, at selskabet har indgået en aftale med KAEL-GemVax i Korea hvorved KAEL-GemVax erhverver de tilbageværende rettigheder til GV1001 vaccinen. Aftalen giver Affitech mulighed for at fokusere på transformationen af selskabet til en internationalt konkurrencedygtig antistofvirksomhed istedet for det tidligere fokus på cancervaciner. GV1001 og restrukturering af tidligere aftale GV1001 er en potentiel terapeutisk cancervaccine baseret på peptider fra et protein kaldet telomerase, som er kendt for at være overrepræsenteret i mange cancerformer. Dette potentielle produkt blev købt af Affitech (tidligere Pharmexa A/S) gennem akkvisitionen af GemVax i 2005 og har tidligere været testet i et Pharmexa-finansieret fase III forsøg inden for bugspytkirtelkræft (Primovax-forsøget). Under en aktiekøbsaftale indgået den 30. oktober 2008 købte KAEL GemVax og de fremtidige udviklings- og kommercialiseringsrettigheder til GV1001 fra Affitech. KAEL-GemVax overtog samtidig supporteringen af fase III forsøget (Telovac-forsøget), som på nuværende tidspunkt gennemføres på patienter med bugspytkirtelkræft i Storbritanien. Desginet af forsøget er i et vist omfang forskelligt fra designet af det fejlede Primovax-forsøg. Aktiekøbsaftalen indeholdt bestemmelser om milepæls- og royalty-betalinger baseret på, at KAEL-GemVax måtte opnå markedsføringsgodkendelse til at sælge produktet. Som tidligere meddelt - og afhængigt af et succefuldt resultat af det iganværende Telovac-forsøg samt opnåelse af markedsføringsgodkendelser - kan disse milepælsbetalinger udgøre op til USD 8 millioner og en royalty fra et kommercielt salg på 10%. Aftalen indeholdt også bestemmelser om, at den videre udvikling af GV1001 skal finansieres af KAEL-GemVax og/eller af andre parter. Den nuværende aftale indebærer, at KAEL-GemVax skal betale Affitech en engangsbetaling på USD 1 million samt frigøre Affittech for omkostningsforpligtelser i forbindelse med det kliniske forsøg på USD 321.000. Som kommentar til den indgåelse aftale udtaler Affitech's administrerende direktør Dr. Robert Burns: “Indtil videre har der ikke været eksempler på kommercielle succeser inden for udvikling af terapeutiske cancervacciner - selvom stort set alle inden for området ville støtte op om en sådan fremgang. Vi ønsker vores partner KAEL-GemVax held og lykke med både den kliniske og kommercielle udvikling af GV1001, men vi tror at vejen til succes er lang og og udmarvende. Vores fokus som selskab er nu på terapeutiske antistoflægemidler - en terapeutisk tilgang som gentagne gange har vist sig i stand til, at levere gennembrud inden for klinisk medicin og sammen med det international kommerciel succes“. “Vi tror det er rigtigt, at fokusere Affitechs nuværende ressourcer på at opbygge vores virksomhed inden for terapeutiske antistoffer. Målet med denne aftale er, at frigøre kapital fra selskabets sidste vaccineaftale uden for selskabets fokusområde og anvende disse penge på arbejdet med vores unikke antistofprogrammer. Disse projekter er allerede igang med at producere spændende forskningsresultater og sådanne antistoffer skal sandsynligvis være fundamentet for Affitechs endelige kommercielle succes”. Strategisk fokus på GPCR Targets Affitechs forretningsstrategi forkuserer nu på forskning og udvikling af unikke terapeutiske antistoffer rettet mod GPCR molekyler (“G-protein coupled receptors”). Mange af de klinisk og kommercielt væsentlige lægemidler på det pharmaceutiske marked er rettet mod GPCR molekyler. Inden for den omfattende familie af GPCR targets har Affitech i første omgang udvalgt “chemokine” receptor-undergruppen mod hvilken der udvikles terapeutiske antistoffer. Selskabet har på nuværende tidspunkt adskillige prækliniske programmer inden for dette unikke anti-“chemokine” receptorområde. Yderligere information: Robert Burns, administrerende direktør, tlf.: +45 50 99 76 42 Om Affitech Affitech A/S er et børsnoteret (Nasdaq OMX Copenhagen exchange) antistofselskab med hovedsæde i København, Danmark og forsknings- og udviklingsfaciliteter i Oslo, Norge. Selskabet anvender en række patenterede antistofteknologier til forskning indenfor fuldt humane antistoffer til brug mod cancer og betændelsessygdomme samt andre sygdomsområder. CBAS™ (Cell Based Antibody Selection) er Affitechs førende forskningsplatform til at udvælge de bedste antistoffer til celleoverflademolekyler. Det kan også anvendes til en “omvendt screening” metode til forskning inden for antistoffer og deres targets ved at udnytte sygdomsspecifikke celler. Adskillige af selskabets patenterede produktkandidater er blevet frembragt ved hjælp af CBAS™. Yderligere information kan findes på selskabets hjemmeside: www.affitech.com.