KlimaInvest A/S - Delårsrapport 2. kvartal 2010


KlimaInvest A/S´ bestyrelse har behandlet og godkendt selskabets delårsrapport
for perioden 01. april 2010 til 30. juni 2010, hvoraf følgende kan fremhæves.

El-produktionen udgjorde 2,3 mio. kWh i 2. kvartal hvilket er på niveau med
budget. Vindmølledriften bidrog positivt til selskabets bruttosresultat med 0,9
mio. kr. i 2. kvartal.

Markedsværdireguleringen af CO2 kvotebeholdningen bidrog positivt til koncernens
bruttoresultat med 7,9 mio. kr. i 2. kvartal.

En stigende CO2 pris i årets 2. kvartal kan tilskrives en fornyet debat i EU
omkring muligheden for en ensidig opstramning af EU's klimamål. CO2 kvote
porteføljen udgør i alt 450.000 tons med en markedsværdi tilknyttet
eksponeringen målt ved udgangen af perioden på 51,5 mio. kr.

Fokus i det kommende kvartal vil være rettet mod yderligere retorik omkring en
potentiel opstramning af EU's ambitionsniveau på CO2 området og en sæsonafledt
stigning i koncernens kvartalsvise el-produktion.

El-produktionen forventes at stige som følge af sæsonudsving til 2,7 mio. kWh i
3. kvartal 2010 efterfulgt af 4,1 mio. kWh i 4. kvartal 2010.

En gennemgang af aktivitetsomlægninger gennemført i år 2009 har medført en
revurdering af koncernens skattemæssige status for året 2009. Koncernen overgår
fra skattefri status (lagerbeskatning) til almindelig selskabsbeskatning pr. 1.
januar 2009. En tilhørende aktivering af det skattemæssige underskud fra 2009
har medført, at koncernens egenkapital er øget med 3,3 mio. kr. pr. 31. december
2009.

Koncernens resultat efter skat for 1. halvår 2010 udgør 5,4 mio. kr. svarende
til et resultat per aktie (EPS) på 6 kr. og en egenkapitalforrentning på 10 % i
1. halvår.

Koncernens balancesum udgør 96,9 mio. kr. med en soliditetsgrad på 49 %.
Egenkapitalen udgør 47,5 mio. kr. svarende til en indre værdi pr. aktie på
60,68 kr. Aktiekursen udgjorde til sammenligning 35,00 kr. pr. aktie ved
halvårets udgang svarende til en børskurs/indre værdi på 0,58.

Med venlig hilsen

KlimaInvest A/S





[HUG#1441195]


Pièces jointes

Download meddelelsen.pdf
GlobeNewswire