Ny økonomidirektør i Danske Bank koncernen


Danske Bank koncernen har udnævnt Henrik Ramlau-Hansen, 54 år, til
økonomidirektør og medlem af direktionen med virkning fra 1. januar 2011.
Henrik Ramlau-Hansen efterfølger Tonny Thierry Andersen, der er udnævnt til
chef for Danske Bank DK, jf. selskabsmeddelelse nr. 18 af 10. september 2010. 
 
Henrik Ramlau-Hansen har været adm. direktør i Danica Pension siden 2000. Forud
for det var han fra 1989 ansvarshavende aktuar i Danica Pension. Der er nu sat
en søgeproces i gang for at finde en efterfølger for Henrik Ramlau-Hansen som
øverste chef for Danica Pension. 

Henrik Ramlau-Hansen er uddannet aktuar og har en doktorgrad i
forsikringsmatematik fra Københavns Universitet. 

”Henrik Ramlau-Hansen har ydet en fremragende indsats i Danica Pension. Hans
kompetencer inden for strategi, analyse og risikostyring giver et stærkt
udgangspunkt for arbejdet som økonomidirektør og direktionsmedlem i Danske Bank
koncernen,” siger Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank koncernen. 



Med venlig hilsen
Danske Bank A/S




Kontaktpersoner: 
Ordførende direktør Peter Straarup, telefon 45 14 60 01
Pressechef Anders Klinkby Madsen, telefon 45 14 57 95 / 25 10 19 19

Pièces jointes

selskabsmeddelelse nr. 19 2010.pdf
GlobeNewswire