Nasdaq OMX København København, den 22. november 2010 Meddelelse nr. 67 Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. september 2010 Bestyrelsen har dags dato vedtaget vedhæftede delårsrapport for perioden 1. januar - 30. september 2010. Resultat før skat og værdiregulering af investeringsejendomme for perioden 1. januar til 30. september 2010 udgjorde DKK 4,1 mio. Resultatet anses for tilfredsstillende. Fortsat stærk soliditet på 38,8% og tilfredsstillende likvide reserver på DKK 19,1 mio. Forventningerne til 2010 om en omsætning i størrelsesordenen DKK 46,5 - 47,0 mio. og om et resultat før værdireguleringer af investeringsejendomme og skat på mellem DKK 4,0 og DKK 4,5 mio. fastholdes. Fokus på fastholdelse af lejere og lejeomsætning samt vedligeholdelses- og udviklingsprojekter, der kan understøtte udlejningsindsatsen og nedbringe tomgangen i ejendommene yderligere. Tomgangen anses dog for at være på et acceptabelt niveau. Positiv udvikling i lejerestancer, som er mere end halveret i løbet af 2010. Fortsat stærk tysk økonomi, der giver håb om stigende efterspørgsel efter lokaler og en positiv udvikling i ejendomspriserne. For 2011 forventes en omsætning og et resultat før skat i niveau med 2010. Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede eller til selskabets adm. direktør, Hans Thygesen, på telefon 81 100 800. Med venlig hilsen German High Street Properties A/S Michael Hansen Bestyrelsesformand German High Street Properties A/S c/o Kartago A/S Harbour House Sundkrogsgade 21 DK- 2100 København Ø Tlf.: +45 81 100 800 info@germanhighstreet.dk CVR. nr.: 3069 1644 Fax: +45 88 536 024 www.germanhighstreet.dk
Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. september 2010
| Source: German High Street Properties A/S