Præcisering af forslag til kapitalforhøjelse


 

I fortsættelse af selskabsmeddelelse nr. 4 af 14. februar 2011 vedrørende forslag om gennemførelsen af bl.a. en kapitalforhøjelse i Dalhoff Larsen & Horneman A/S kan det oplyses, at bestyrelsen på den ekstraordinære generalforsamling d.d. præciserer sit forslag til kapitalforhøjelse, således at beløbet, hvormed aktiekapitalen foreslås forhøjet, udgør mindst nominelt DKK 174.838.710 og maksimalt nominelt DKK 178.554.990, og at kapitalforhøjelsen foreslås gennemført til DKK 7,75 pr. aktie à nominelt DKK 5 (svarende til kurs 155).

Det præciserede forslag bevirker, at den planlagte kapitalforhøjelse vil blive gennemført med fortegningsret for DLH’s eksisterende aktionærer i forholdet 1:2 (dvs. hver eksisterende aktie giver ret til at tegne to nye aktier). Baseret på lukkekursen den 7. marts 2011 på DKK 22,50 svarer tegningskursen på DKK 7,75 til en favørkurs på 38,8% i forhold til den teoretiske kurs, når retterne er fragået.

         Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til administrerende direktør Kent Arentoft på telefon nr. 43 50 01 01.


Pièces jointes

07 Selskabsmeddelelse prcisering af forslag til kapitalforhjelse.pdf
GlobeNewswire