Gennemførte strukturtilpasninger giver et solidt fundament for fremtiden


Skive, 2011-03-14 09:02 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Bestyrelsen for Dantherm A/S har i dag godkendt selskabets årsrapport for 2010.

 

Koncernregnskab 2010

 Fortsættende aktiviteter

  • Omsætning og driftsresultat ligger på niveau med de udmeldte forventninger.
  • Dantherm koncernens nettoomsætning blev 464,6 MDKK, hvilket er en vækst på 7,8% i forhold til 2009, hvor omsætningen udgjorde 431,2 MDKK.
  • Driftsresultat (EBIT) blev et overskud på 6,8 MDKK, hvilket er en væsentlig forbedring i forhold til underskuddet på 92,3 MDKK i 2009.
  • Resultat før associerede virksomheder blev et underskud på 13,8 MDKK. I 2009 udgjorde resultat før associerede virksomheder et underskud på 113,0 MDKK.

 Ophørende aktiviteter

  • Resultat for ophørende aktiviteter i 2010 udgør et underskud på 1,9 MDKK mod et underskud på 181,5 MDKK i 2009.
  • Forretningsområdet Dantherm Filtration blev i marts 2010 solgt til Nederman Holding AB. Salgsprisen på gældfri basis var 280 MDKK. Salget skete for at styrke kapitalgrundlaget i Dantherm. Det franske selskab, der ikke indgik i handlen med Nederman Holding AB, er efterfølgende blevet afviklet.
  • Der er i 2010 gennemført frasalg af delejede selskaber og aktiviteter, der som følge af den mere fokuserede strategi for koncernen, ikke er kerneaktiviteter. Dette omfatter Danamics ApS, T&O Stelectric A/S og Dantherm Air Handling Pte. Ltd.

 Kapitalstruktur

  • Koncernens andel af egenkapital ultimo 2010 udgjorde 130,1 MDKK, og balancesummen var 457,4 MDKK. Soliditeten (egenkapitalandelen) er øget til 28,4% fra 16,8% ved udgangen af 2009.
  • Den rentebærende nettogæld ultimo 2010 udgjorde 186,9 MDKK, hvilket er en reduktion på 272,2 MDKK i forhold til ultimo 2009, hvor den rentebærende gæld var 459,1 MDKK. Af den rentebærende gæld udgør finansielle leasingforpligtelser og prioritetsgæld 113,8 MDKK.

 

Strategi for Dantherm

  • Dantherm har i 2010 vedtaget en ny strategi baseret på international vækst for aktiviteterne i Dantherm Air Handling gruppen, som nu er blevet opdelt i forretningsområderne HVAC (Heating, Ventilation, Air Conditioning) og Telecom:
    • Forretningsområdet Telecom er struktureret i to segmenter – Netværksleverandører og Netværksoperatører. Inden for Telecom har Dantherm i en årrække været blandt de førende leverandører til de globale netværksleverandører, hvorimod salget til netværksoperatørerne har været begrænset. Strategien fokuserer på at styrke Dantherm inden for begge segmenter gennem en øget global salgsindsats, produktudvikling og produktion fra fabrikkerne i Danmark og Kina.
    • Forretningsområdet HVAC er struktureret i fire segmenter – Defence, Affugtning, DanX Ventilation og Boligventilation. Dantherm har inden for hvert segment opbygget stærke markedspositioner i flere lande i Europa. Strategien fokuserer på at øge markedsandelene på udvalgte markeder gennem en forstærket salgsindsats og en videreudvikling af produktprogrammet. 
  • Dantherms strategiske målsætning er at opnå en vækst for alle seks forretningssegmenter, og strategien fokuserer på at fordoble koncernens omsætning inden for fem år med de største vækstforventninger inden for Telecom og Boligventilation.

 

Forventninger til 2011

Dantherm koncernen forventer i 2011 en omsætning i intervallet 500-550 MDKK og et driftsresultat (EBIT) på 20-25 MDKK og dermed et lille positivt resultat før skat (EBT).

 

Generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes mandag den 13. april 2011 kl. 15 hos Dantherm A/S, Marienlystvej 65, 7800 Skive.

 

Praktiske informationer

Den samlede årsrapport medfølger som bilag til denne selskabsmeddelelse og er til rådighed på Dantherms hjemmeside www.dantherm.dk. I lighed med tidligere år har selskabets ledelse udarbejdet et uddrag af koncernens årsrapport 2010 i hovedtræk, der giver et overblik over Dantherm koncernens udvikling og resultater i året. Alle selskabets navnenoterede aktionærer modtager en skriftlig indkaldelse til generalforsamlingen og et trykt eksemplar af 2010 i hovedtræk.

 

Hovedtal for Dantherm for 4. kvartal og hele året 2010 og 2009

MDKK 4. kvartal Året
  2010 2009 2010 2009
         
Resultatopgørelse:        
Nettoomsætning 129,7 114,2 464,6 431,2
Resultat før afskrivninger m.v. (EBITDA) 9,3 -9,5 31,7 -12,0
Driftsresultat (EBIT) 2,5 -66,3 6,9 -92,3
Resultat før associerede selskaber -3,2 -74,0 -13,8 -113,0
Resultat før skat (EBT) -18,1 -74,0 -44,5 -113,0
Resultat for ophørende aktiviteter -2,6 -104,7 -1,9 -181,5
Dantherm A/S’ andel af periodens resultat -14,8 -181,2 -43,9 -293,1

 

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse kan ske til koncernchef Torben Duer på telefon 99 14 90 14.

 

 

 

 


Pièces jointes

Dantherm_20110314_web_DK.pdf
GlobeNewswire