BLUE VISION A/S - MARKEDSMEDDELELSE


Dato: 15. april 2011.
Årets meddelelse nr.: 12
 

Godkendt lokalplan for Strandpromenaden 33 – 39 understøtter Blue Vision koncernens positive resultatforventninger for året 2011.
 

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation godkendte den 14. april 2011 den endelige lokalplan for Strandpromenaden 33-39, København Ø. Den endelige godkendelse af lokalplanen er endnu ikke offentliggjort på Københavns Kommunes hjemmeside, men selskabets ledelse har modtaget en orientering om godkendelsen direkte fra Kommunen.
 

Ejendommen Strandpromenaden 33-39 ejes af det 100 % ejede datterselskab i Blue Vision koncernen, Strandpromenaden A/S. Selskabet har igennem de seneste 2 år i samarbejde med Freja Ejendomme A/S og Københavns Kommune udarbejdet den nu godkendte lokalplan.
 

Strandpromenaden A/S har sat den bestående ejendom på Strandpromenaden 33 til salg, og kan nu færdigprojektere det godkendte boligbyggeprojekt på den resterende del af det samlede grundstykke.
 

Den godkendte lokalplan underbygger Blue Vision koncernens forventninger til 2011 til et samlet resultat fra alle aktiviteter i størrelsesordenen 10 - 15 mio. kr. inklusive forventet salg og dermed en vækst i koncer­nens egenkapital på godt 15 % i årene femover.
 

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til undertegnede på
telefon +45 28 30 52 14 eller per e-mail vb@blue-vision.dk.
 

For generel information henvises endvidere til www.blue-vision.dk.
  

Med venlig hilsen
 

Blue Vision A/S

 

Vilhelm Boas
Direktør