Forløb af generalforsamling


Brødrene Hartmann A/S har tirsdag den 26. april 2011 afholdt ordinær
generalforsamling. På generalforsamlingen aflagde selskabets formand og
direktion beretning, og årsrapporten for 2010 blev godkendt.

Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår blev
taget til efterretning. Beretningen indeholdt de oplysninger, der allerede er
tilgået NASDAQ OMX Copenhagen A/S med den elektroniske årsrapport for 2010 den
17. marts 2011.

Årsrapporten for 2010 blev godkendt, og der blev truffet beslutning om
meddelelse af decharge for direktion og bestyrelse.

Bestyrelsens forslag om, at der udbetales udbytte for 2010 på DKK 2,25 pr.
aktie, hvilket repræsenterer 32% af årets resultat, blev godkendt.

Direktør Agnete Raaschou-Nielsen, direktør Walther Vishof Paulsen, advokat
Peter-Ulrik Plesner og direktør Niels Hermansen blev genvalgt til bestyrelsen.

Administrerende direktør Jørn Mørkeberg Nielsen blev valgt som et nyt medlem af
bestyrelsen.

Bestyrelsens forslag til vederlagspolitik for bestyrelse og direktion blev
godkendt.

Bestyrelsens forslag til ændring af selskabets overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning af bestyrelse og direktion i Brødrene Hartmann A/S blev
godkendt.

Bestyrelsens forslag til forhøjelse af bestyrelsens vederlag for 2011 blev
godkendt.

Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som revisor.

Dirigenten blev bemyndiget, med substitutionsret, til at anmelde det besluttede
til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Bestyrelsen blev bemyndiget til i tiden indtil 26. oktober 2012 at lade
selskabet erhverve selskabets egne aktier med en pålydende værdi på højst DKK
14.030.180 til den til enhver tid gældende børskurs med en afvigelse på indtil
10%.

På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med direktør
Agnete Raaschou-Nielsen som formand og direktør Walther Vishof Paulsen som
næstformand.

Med venlig hilsen

Brødrene Hartmann A/S

Agnete Raaschou-Nielsen
Formand

Michael Rohde Pedersen
CEO


[HUG#1508878]

Pièces jointes

Selskabsmeddelelse i PDF.pdf
GlobeNewswire