Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder og Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder Valuta

Ekstraordinær forhøjelse af emissionstillæg og indløsningsfradrag i Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder - ISINkode DK0016002652 og Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder Valuta ISINkode DK0060010098.


Emissionstillægget og indløsningsfradraget forhøjes midlertidig i afdelingerne DK0016002652 Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder og DK0060010098 Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder Valuta.

 

Forhøjelsen betyder, at emissionstillægget (indtrædelsesgebyr) ændres fra 2,15% til 2,40% og indløsningsfradraget (udtrædelsesgebyr) ændres fra 0,65% til 0,90% i Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder.

 

I Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder Valuta betyder forhøjelsen, at emissionstillægget (indtrædelsesgebyr) ændres fra 2,05% til 2,30% og indløsningsfradraget (udtrædelsesgebyr) ændres fra 0,55% til 0,80%.

 

Forhøjelserne er en konsekvens af den aktuelle uro på markedet for emerging market obligationer. I den situation er de hidtidige omkostninger ikke tilstrækkelige til at dække udgifterne ved handel med obligationer i Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder og Jyske Invest Nye Obligationsmarkeder Valuta. Det betyder at afdelingernes øvrige investorer ville blive påvirket negativt, når der handles eksisterende beviser. For at beskytte de eksisterende investorer i afdelingerne bliver omkostningerne hermed forhøjet.

 

Når det igen er muligt at normalisere omkostningerne, vil det blive meddelt på jyskeinvest.dk.


Pièces jointes