Fusion af afdeling Korte Danske Obligationer og afdeling Korte Danske Obligationer Pension & Erhverv


Fusion af afdeling Korte Danske Obligationer og afdeling Korte Danske Obligationer Pension & Erhverv, begge afdelinger under Investeringsforeningen BankInvest

Bestyrelsen i ovennævnte forening har den 8. februar 2012 oprettet fusionsplan vedrørende fusion af afdeling Korte Danske Obligationer (SE-nr. 12 11 66 16) og afdeling Korte Danske Obligationer Pension & Erhverv (SE-nr. 12 11 57 17) begge under Investeringsforeningen BankInvest (CVR-nr. 26 22 00 92) med den førstnævnte afdeling som ophørende afdeling og den sidstnævnte afdeling som fortsættende afdeling. Den fortsættende afdeling skifter i forbindelse med fusionen navn til afdeling Korte Danske Obligationer samt ændrer investeringspolitik.

Desuden har bestyrelsen for Investeringsforeningen BankInvest, afdeling Korte Danske Obligationer udarbejdet en fusionsredegørelse, der supplerer fusionsplanen.

Fusion samt vedtægtsændringer er betinget af, at de vedtages på ekstraordinær generalforsamling i både den ophørende og fortsættende afdeling og eventuelt på efterfølgende generalforsamling, samt af at fusionen samt vedtægtsændringerne efterfølgende godkendes af Finanstilsynet.

Fra den 15. februar 2012 vil der på Investeringsforeningen BankInvest, afdeling Korte Danske Obligationers kontor på Sundkrogsgade 7, 2100 København Ø, i overensstemmelse med § 6, stk. 1 i bekendtgørelse om fusion og spaltning af investeringsforeninger m.v., være fremlagt følgende dokumenter til eftersyn:

 

  • Fusionsplan;
  • Fusionsredegørelse for den ophørende afdeling;
  • Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling;
  • Seneste halvårsrapport for den ophørende afdeling og den fortsættende afdeling.

Dokumenterne vil ligeledes fra den 15. februar 2012 være at finde på www.bankinvest.dk.

Central investorinformation for Investeringsforeningen BankInvest, afdeling Korte Danske Obligationer er blevet opdateret med et afsnit vedrørende ovennævnte fusion. Central investorinformation for både den ophørende og fortsættende afdeling kan downloades fra www.bankinvest.dk.

København, den 8. februar 2012


Bestyrelsen for Investeringsforeningen BankInvest, afdeling Korte Danske Obligationer og afdeling Korte Danske Obligationer Pension & Erhverv