I Flügger voksede omsætningen med 16 % i 3. kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.
I Danmark blev salgsfremgangen 6 %. I Sverige og Norge, hvor Flügger har åbnet en del nye butikker i det sidste års tid, voksede omsætningen med henholdsvis 16 % og 33 %.
Flügger koncernens omsætningstal afspejler den succes, svenske politikere har haft med at skabe vækst og forvandle sort arbejde til hvidt gennem fradragsordninger til håndværksarbejde udført i private hjem. At en mere omfattende ordning i Danmark (svarende til den svenske model) ville gavne hjemmemarkedet og beskæftigelsen herhjemme, kan der næppe herske tvivl om.
Uden for Skandinavien – dvs. primært Polen og Kina – voksede omsætningen kun med 7 %, hvilket skyldes en opbremsning på det kinesiske boligmarked siden december 2011.
I 3. kvartal, som traditionelt er tabsgivende i Flügger – det er ikke meget tapet og maling, som efterspørges op til jul – androg resultat efter skat -34 mio. kr. kontra -29 mio. kr. sidste år, hvor salg af et datterselskab AdeKema have indbragt 15. mio. kr.
Selskabet fastholder forventningerne til årets resultat - + 10 % vækst på toplinjen og ca. 50 mio. kr. i EBIT forudsat et godt salg op til påske, som traditionelt er højsæson for salg af træbeskyttelse og maling.
Flügger delårsrapport 3. kvartal 2011/12
Bestyrelsen i Flügger har behandlet og godkendt delårsrapporten efter udløb af 3. kvartal af forretningsåret.
| Source: Flügger group A/S