Rockwool koncernen udvider i USA

På dagens møde har Bestyrelsen godkendt etableringen af Rockwool koncernens første fabrik i USA.


Hedehusene, Danmark, 2012-06-13 14:22 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

Meddelelse nr. 07 – 2012
Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København
ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S
Hovedgaden 584, Indgang C
2640 Hedehusene
Tlf.: 46 56 03 00
www.rockwool.com
CVR-nr: 54879415

13. juni 2012

Rockwool koncernen udvider i USA

På dagens møde har Bestyrelsen godkendt etableringen af Rockwool koncernens første fabrik i USA. Den nye fabrik vil blive opført i Marshall County, Mississippi, ca. 50 km fra Memphis, Tennessee. De tekniske undersøgelser af den planlagte byggegrund forventes afsluttet i løbet af de kommende måneder. Derefter forventes fabrikken at stå klar i 2014. Når fabrikken efter en indkøringsperiode kommer op på fuld kapacitet, vil den kunne producere mere end 100.000 tons stenuldsisolering årligt. Investeringen forventes at blive på omkring EUR 125 mio.

Rockwool CEO Eelco van Heel siger om udvidelsen: ”Vi oplever stor interesse fra førende gør-det-selv byggekæder, som ønsker at tilbyde vores produkter til deres kunder. Vores stenuldsisolering er effektiv mod kulde, varme og støj og kan give forbedret brandbeskyttelse, og disse kvaliteter værdsættes højt i såvel gør-det-selv kæderne som hos de professionelle tømmerhandler. Med den nye fabrik i det sydlige USA ser vi frem til at udvide vores geografiske dækning i denne del af Nordamerika. Den ekstra kapacitet vil også understøtte vores stærke vækst inden for andre vigtige isoleringsmarkeder såsom erhvervsbyggeri samt teknisk isolering af rør, kedler og industrielle processer i øvrigt.”

På trods af et i øvrigt svækket amerikansk byggemarked har Rockwool koncernens aktiviteter i Nordamerika de seneste år fremvist en god salgsvækst. Det amerikanske marked er blevet serviceret fra koncernens to fabrikker i Canada. I 2011 stod omsætningen i Nordamerika for 8 % af koncernens totale nettoomsætning, men denne andel forventes at stige de kommende år.

         Yderligere information: Gilles Maria
         CFO
         Rockwool International A/S
         +45 46 56 03 00


Pièces jointes

Lecture recommandée