Periodemeddelelse - 3. kvartal 2012 KlimaInvest A/S skal hermed afgive periodemeddelelse for 3. kvartal 2012. KlimaInvest A/S offentliggør ikke finansiel information som del af periodemeddelelser. Indtjeningen i KlimaInvest A/S er afhængig af vindforholdene i Bretagne, hvor selskabets vindmøllepark befinder sig. Vindforholdene har været meget volatile og produktionen i 3. kvartal har været på niveau med det budgetterede, men desværre har produktionen i oktober og november været lavere end forventet. KlimaInvest A/S indsnævrer derfor sine forventninger om et resultat før afskrivninger og renter (EBITDA) i regnskabsåret 2012 på mellem 3,0 til 3,5 mio kr. mod tidligere mellem 3,0 og 5,0 mio. kr. Købstilbud på selskabets vindmølleaktiver Klimainvest A/S meddelte i oktober måned, at selskabet havde modtaget et ikke bindende kontant købstilbud på selskabets vindmølleaktiver, samt at købstilbuddet vurderes at kunne være føre til en endelig transaktion inden udgangen af 2012. Den potentielle køber er ved at færdiggøre sin due diligence, og der er derfor endnu ikke modtaget et bindende kontant købstilbud. Det er stadigvæk selskabets vurdering, at der vil kunne gennemføres en endelig transaktion inden udgangen af 2012. Fremadrettet strategi for selskabet Da salget af vindmølleraktiverne endnu ikke er endelig gennemført, så har KlimaInvest A/S besluttet at fortsætte sine strategiske overvejelser ind i 2013. Det er nu målsætningen, at selskabet senest ved udgangen af halvåret for 2013 har færdiggjort disse strategiske overvejelse. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling For at sikre finansiel fleksibilitet vil KlimaInvest A/S indkalde til ekstraordinær generalforsamling per 27. december 2012. Selskabet ønsker blandt andet at have mulighed for at gennemføre en kapitaludvidelse for at styrke kapitalgrundlaget i selskabet. Med venlig hilsen KlimaInvest A/S For yderlligere information kontakt: Direktør Jesper Bak Telefon: +45 5130 7578 Email: jb@klimainvest.dk [HUG#1661735]