KlimaInvest A/S - indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


Der indkaldes herved til ekstraordinær generalforsamling i KlimaInvest A/S
torsdag den 27. december 2012 kl. 10.00.

Generalforsamlingen afholdes hos Adlex Advokater, Frederiksborggade
5A, 2., 1360 København K.

Dagsorden:

 1. Valg af dirigent
 2. Kapitalnedsættelse til dækning af tab
 3. Ændring af sted for generalforsamlingens afholdelse
 4. Bemyndigelse til dirigenten
 5. Eventuelt

Ad pkt 2.

Bestyrelsen stiller forslag om, at selskabets aktiekapital reduceres med 90 %
med henblik på dækning af underskud. Forslaget er motiveret med et ønske fra
bestyrelsens side om, at selskabet som led i sine strategiske overvejelser har
behov for at sikre sig fleksibilitet samt mulighed for at gennemføre
kapitaludvidelse, hvilket ikke er muligt med den nuværende markedskurs, idet det
i henhold til dansk selskabsret ikke er muligt for selskabet at udstede aktier
under selskabets nominelle værdi.

Som led i omstruktureringen af selskabets kapitalstruktur stiller bestyrelsen
forslag om, at selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt kr. 7.650.000 til
kurs pari fra nominelt kr. 8.500.000 til nominelt kr. 850.000, og at den
nominelle stykstørrelse på Selskabets aktier ændres fra 10,00 kr. til 1,00 kr.
Kapitalnedsættelsen sker til dækning af underskud efter reglerne i
selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 1.

Selskabets aktiekapital vil således udgøre nominelt kr. 850.000 efter
gennemførelse af kapitalnedsættelsen.

Som følge af forslaget om nedsættelse af aktiekapitalen erstattes pkt. 2.1 i
vedtægterne med følgende:

"2.1 Selskabets kapital udgør DKK 850.000, fordelt i kapitalandele á kr. 1,00 og
multipla heraf. Selskabets kapitalandele udstedes igennem Værdipapircentralen."

Desuden tilrettes pkt. 2.10 samt pkt 4.10:

"2.10 Selskabets bestyrelses har I henhold til bemyndigelsen udstedt warrants,
der giver ret til at tegne for indtil nominelt DKK 150.000 kapitalandele á kr
1,00, jvf. Det i bilag 1 anførte, der udgør bestyrelsens fuldstændige beslutning
og er en integreret del af selskabets vedtægter"

"4.10 På generalforsamlingen giver hver kapitalandel på DKK 1,00 én stemme."

Bilag 1 i selskabets vedtægter foreslås også konsekvens tilrettet som følge af
nedsættelsen af selskabets aktiekapital.

Ad pkt 3.

Bestyrelsen stiller forslag om, at selskabets generalforsamling også fremover
vil kunne holdes på selskabets adresse. Forslaget er motiveret ud fra et ønske
om at begrænse omkostninger for selskabet, da selskabets adresse ikke er
beliggende I København.

Som følge af forslaget om ændring af sted for generalforsamlingens afholdelse
erstattes pkt. 4.3 i vedtægterne med følgende:

"4.3 Alle generalforsamlinger afholdes i København eller på selskabets adresse"

Ad pkt 4.

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen bemyndiger dirigenten til med fuld
substitutionsret at anmelde anmeldelsespligtige  beslutninger truffet af
generalforsamligen til Erhvervsstyrelsen samt til at foretage korrektioner i
selskabets vedtægter og de dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med disse
beslutninger, idet det omfang Erhvervsstyrelsen måtte kræve dette for at
gennemføre registrering af beslutningerne.

***

Indkaldelsen, oplysning om det samlede antal kapitalandele og stemmerettigheder
på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal fremlægges på
generalforsamlingen, dagsorden, de fuldstændige forslag, udkast til nye
vedtægter samt de formularer der skal anvendes ved stemmafgivelse ved fuldmagt
og stemmeafgivelse per brev, vil blive fremlagt på selskabets hjemmeside
www.klimainvest.dk og på selskabets adresse, KlimaInvest A/S, c/o Dansk OTC,
Diplomvej 381, 2800 Kongens Lyngby til eftersyn for aktionærerne senest 3 uger
før generalforsamlingen, og tilstilles samtidig enhver kapitalejer, som har
fremsat anmodning herom.

I henhold til vedtægternes punkt 4.11 fastlægges en aktionærs ret til at deltage
i en generalforsamling og afgive stemme i tilknytning til aktionærens
kapitalandele i forhold til de kapitalandele, aktionæren besidder på
registreringsdatoen, som er 1 uge før generalforsamlingens afholdelse. Adgang
til selskabets generalforsamling har alle aktionærer og medlemmer af pressen,
der mindst 3 dage forud for generalforsamlingen har meddelt selskabet deres
deltagelse. Der må ikke foretages bånd- eller filmoptagelser på
generalforsamlingen. Adgangskort kan bestilles elektronisk via aktionærportalen
på selskabets hjemmeside eller ved at kontakte selskabet med angivelse af VP
kontonummer.

Aktionærer, der er forhindret i at deltage på generalforsamlingen kan give møde
ved fuldmægtig. Aktionærer kan endvidere afgive deres stemme forud for
generalforsamlingens afholdelse ved at afgive brevstemme. Afgivelse af fuldmagt
eller stemme per brev kan ske elektronisk via aktionærportalen på selskabets
hjemmeside www.klimainvest.dk - eller ved at downloade fuldmagts-
/brevstemmeblanket fra selskabets hjemmeside og indsende denne til selskabet.

Selskabets nominelle kapital udgør kr. 8.500.000, fordelt i aktier á kr. 10. På
generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på DKK 10 én stemme. Selskabet har
udpeget Spar Nord Bank A/S som kontoførende institut. Aktionærerne kan
herigennem udøve deres finansielle rettigheder.

Aktionærer kan stille spørgsmål til selskabets ledelse vedrørende dagsordenen
eller de ovenfor nævnte dokumenter. Spørgsmål skal sendes til KlimaInvest A/S,
enten per almindelig post på adressen, KlimaInvest A/S, c/o Dansk OTC, 2800
Kongens Lyngby eller per e-mail til jb@klimainvest.dk.

Yderligere information kan opnås ved at kontakte selskabet via mobil
51 30 75 78 eller jb@klimainvest.dk.

Med venlig hilsen

KlimaInvest A/S


[HUG#1662214]

Pièces jointes

Download kopi af meddelelsen.pdf
GlobeNewswire