Resultat af aktieudbuddet i Totalbanken


Resultat af aktieudbuddet i Totalbanken

Totalbanken har i perioden 20. november 2012 til 5. december 2012 gennemført et udbud af 1.400.000 stk. nye aktier til kurs 20 med fortegningsret for bestående aktionærer. Aktieudbuddet er beskrevet i prospektmeddelelse dateret den 13. november 2012.  

Udbuddet er nu afsluttet og Banken har modtaget det fulde tegningsbeløb. Bestående og nye aktionærer tegnede 1.153.481 stk. nye aktier (82 %). De resterende 246.519 stk. nye aktier (18 %) er erhvervet af Gartnervænget Vissenbjerg ApS i overensstemmelse med tegningsgarantien fra samme.  

Tegningsgarantien fra Arbejdernes Landsbank om tegning af op til 700.000 stk. nye aktier blev således ikke effektueret, og tegningsgarantien fra Gartnervænget Vissenbjerg ApS på 700.000 stk. nye aktier er således alene effektueret for 246.519 stk., svarende til ca. 4,9 mio.kr.  

Registrering i Erhvervsstyrelsen forventes at ske den 13. december 2012. Første dag for handel og officiel notering af de nye aktier forventes at blive den 17. december 2012.


Pièces jointes

Aktieudbuddet - resultat 20121210.pdf