Nuuk, 2013-05-14 12:36 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Som et led i tilbagekøbet overtager NunaMinerals Revolution’s forpligtelser til tredje person vedrørende en net smelter royalty (NSR) på 0,5%.
Revolution har investeret CDN$ 2,5 millioner i efterforskning og boring af Storø og Qussuk guldprojekterne i 2009 og 2010. Revolution gennemførte 2.225 meter boringer fordelt på 15 huller på Storø, inklusive hul 54 som gennemskar 28,75 meter med indhold af 6,74 g/t guld, samt 1.978 meter fordelt på 17 huller i Qussuk, inklusive hul 25 som gennemskar 23 meter med indhold af 1,24 g/t guld.
| Storø mål | Borehul | Skæring (m) | Længde (m) | Guld (g/t) |
| Main Zone |
10-54 05-05 95-03 05-24 06-32 |
22,25 til 51,00 45,1 til 57,0 34,0 til 44,0 37,0 til 51,0 61,3 til 73,4 |
28,75 11,9 10,0 14,0 12,1 |
6,74 12,70 10,10 4,89 5,59 |
| BD Zone |
06-28 05-14 05-17 95-09 |
160,0 til 162,0 89,0 til 93,0 127,0 til 141,0 90,4 til 108,1 |
2,0 4,0 14,0 17,7 |
29,85 9,58 2,43 1,38 |
Udvalgte skæringer fra diamantboringer på Storø
Guldet findes i arkæiske grønstensbælter i nærheden af Grønlands hovedstad, Nuuk. De arkæiske skorpebjergarter udgør del af North Atlantic Craton som korrelleres med de arkæiske gnejser i Labrador og med Superior provinsen i Canada.
På Storø har boringer været fokuseret på Main Zone og BD Zone. Mere end en tredjedel af boringerne indeholder synligt guld. Storø Nord, som er beliggende 4 km nord for Storø målet som indeholder op til 42 g/t guld i håndstykprøver på overfladen, er kun efterforsket i begrænset omfang. Deep Target som er beliggende mellem Storø målet og Storø Nord er endnu ikke blevet boretestet. Begrænset prøvetagning af en jernformation 40 meter under BD Zone indeholder op til 5 g/t i håndstyksprøver.
I Qussuk definerer jord- og skredsedimentprøver 5 guldmineraliserede zoner indenfor en strækning på 20 km. Rekognosceringsboringer gennemskar 1,1 meter med indhold af 12,6 g/t guld og 0,6 meter med indhold af 19,1 g/t guld i Plateau Zone samt 23,0 meter med indhold af 1,24 g/t guld i Swan North Zone.
”Med tilbagekøbet af Revolution’s 15% ejerandel i Storø guldprojektet markerer vi vores fokus på at udvikle guldprojekter i Grønland. Selvom guldprisen på det seneste har set en nedadgående justering er grundlaget for guld fortsat stærkt” siger Ole Christiansen, direktør i NunaMinerals. "Storø guldprojektet forbliver, sammen med vores seneste guldfund i Vagar guldprojektet i Sydgrønland, nøgleværdier for en succesfuld udvikling af NunaMinerals".
OM NUNAMINERALS
NunaMinerals A/S er Grønlands førende selskab inden for efterforskning efter ædel-, basis- og strategiske metaller. Selskabet er med sin forankring i Grønland velpositioneret til at udnytte mineralpotentialet i et af de sidste uudforskede områder i verden. Den grønlandske undergrund rummer mange ligheder med geologien i store minelande som Canada, Sydafrika og Australien, hvor der findes betydelige mineralforekomster af bl.a. guld, platin, nikkel og kobber.
Indgåelse af partnerskaber, som kan tilføre yderligere teknisk og økonomisk kompetence i udviklingen af selskabets efterforskningsprojekter, er et central element i NunaMinerals’ forretningsmodel. NunaMinerals påbegyndte sine aktiviteter i 1999 og har hovedkontor i Nuuk, Grønland. Selskabet er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S under symbolet ”NUNA”. For yderligere information besøg vores hjemmeside www.nunaminerals.com.
Ole Christiansen, direktør, CEO telefon: +299 36 20 01, mobil: +299 55 18 57