2013 nr. 06 - Delårsrapport for 1. kvartal 2013


FOKUS PÅ MULIGHEDERNE I ET FALDENDE MARKED

Vores omsætning har i kvartalet været påvirket af 4 færre arbejdsdage og en kold vinter. Byggeri Divisionen har øget markedsandele og fastholdt omsætningen på samme niveau som sidste år, til trods for at det danske VVS-marked er gået tilbage med 9,8% i kvartalet. Der er investeret omkostninger i nye vækstinitiativer, hvilket har betydet at Byggeri Divisionen har realiseret vækst på både det danske og det østeuropæiske marked. Stålmarkedet er presset og udover arbejdsdagene er omsætningen påvirket af faldende stålpriser, hvilket er årsagen til at Industri Divisionens omsætning i kvartalet blev realiseret under sidste års niveau. Potentialet hos de industrielle kunder i både Danmark og Nordtyskland bearbejdes med en styrket salgsindsats. Vi har i Serman & Tipsmark fået en større ordre i Norge, som er et nyt marked for os. I Tyskland er der gennemført en centralisering af både salgsorganisationen og lagerfaciliteterne som led i vores fortsatte fokus på effektiviseringer.

Markedsudviklingen de seneste måneder har været svagere end forventet, og der må påregnes vanskelige markedsforhold i 2013. Vi gennemfører de igangsatte vækstinitiativer og arbejder systematisk med at effektivisere vores processer. Saniståls medarbejdere er velmotiverede og fuldt fokuserede på at udnytte disse muligheder.

 

FINANSIELLE HOVEDPUNKTER

2013 - 1. KVARTAL

  • Resultat af Saniståls primære drift (EBIT) eksklusive ejendomsavancer for 1. kvartal 2013 udgjorde 11,4 mio. kr. (1,1%) mod 36,4 mio. kr. (3,6%) i samme periode sidste år. Halvdelen af faldet i indtjeningen skyldes reduceret indtjening på stål, og i de øvrige aktiviteter skyldes faldet 4 færre arbejdsdage og den kolde vinter.

 

  • I Byggeri Divisionen er markedsandelen på det danske marked forbedret med mere end 2% trods markedstilbagegang.

         
  • Egenkapitalen blev forøget med 2,2 mio. kr. i perioden og udgjorde 700,7 mio. kr. pr. 31. marts 2013 svarende til en soliditetsgrad på 25,3%

 

  • Koncernens pengestrømme fra driftsaktivitet udgjorde i årets første kvartal 22,6 mio. kr. mod -20,0 mio. kr. i samme periode sidste år.

 

2013 - FORVENTNINGER

  • Forventningerne til årets resultat af primær drift (EBIT) fastholdes og forventes fortsat realiseret til mellem 110 og 150 mio. kr. før eventuelle ejendomsavancer.

 


Pièces jointes

2013 nr. 06 - Delårsrapport for 1. kvartal 2013.pdf
GlobeNewswire