Michael Rohde Pedersen fratræder som adm. direktør i Brødrene Hartmann A/S


Bestyrelsen i Brødrene Hartmann A/S meddeler, at administrerende direktør Michael Rohde Pedersen fratræder sin stilling pr. 1. juli 2013.

"Jeg vil gerne takke Michael Rohde Pedersen for sammen med den øvrige ledelse og medarbejderne igennem de seneste tre år at have bragt virksomhedens samlede indtjening til et tilfredsstillende niveau. Bestyrelsen har imidlertid fundet det hensigtsmæssigt at finde en ny administrerende direktør til at videreføre arbejdet", udtaler Agnete Raaschou-Nielsen,
formand for bestyrelsen i Brødrene Hartmann A/S.

Bestyrelsen har iværksat en søgeproces efter en ny administrerende direktør. Den daglige ledelse af Brødrene Hartmann A/S vil indtil den nye administrerende direktørs tiltrædelse blive varetaget af koncernfinansdirektør og medlem af direktionen Marianne Rørslev Bock i tæt samarbejde med selskabets bestyrelse.

De tidligere udmeldte finansielle forventninger til regnskabsåret 2013 fastholdes.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til bestyrelsesformand Agnete Raaschou-Nielsen gennem henvendelse til Group HR & Communications Director Ann-Louise Elkjær på telefon
20 33 86 93.


Med venlig hilsen
Brødrene Hartmann A/S

Bestyrelsen


Pièces jointes

Meddelelse i PDF
GlobeNewswire