Halvårsrapport - Nykredit Realkredit-koncernen
1. januar - 30. juni 2013
- Vækst i basisindtægter på 8% til 5.037 mio. kr. sammenlignet med 1. halvår 2012
- Basisindtjening efter nedskrivninger på 1.233 mio. kr. mod 936 mio. kr. i 1. halvår 2012
- Beholdningsindtjening på 999 mio. kr. mod 1.533 mio. kr. i 1. halvår 2012
- Resultat før skat på 2.006 mio. kr. mod 2.238 mio. kr. i 1. halvår 2012
-
De samlede basisindtægter steg med 8% til 5.037 mio. kr.
- Basisindtægter af forretningsdrift steg med 1%
- Øvrige basisindtægter steg betydeligt som følge af positiv værdiregulering af derivater mv.
-
Realkreditudlån til nominel værdi og bankudlån steg i 1. halvår 2013 med knap 6 mia. kr. til 1.164 mia. kr.
- Bruttonyudlån på realkredit udgjorde 62 mia. kr. mod et ekstraordinært højt udlån på 129 mia. kr. i 1. halvår 2012
-
Driftsomkostninger og afskrivninger eksklusive særlige værdireguleringer mv. faldt med 2% og blev 2.839 mio. kr.
- Omkostninger i procent af basisindtægter af forretningsdrift faldt til 55,1 mod 56,6 i 1. halvår 2012
-
Nedskrivninger på udlån blev 929 mio. kr., svarende til en nedskrivningsprocent på 0,08.
- Nedskrivninger på realkreditudlån udgjorde 0,07% af udlånet, hvilket er uændret i forhold til 1. halvår 2012
- 75-dages restancer på realkreditudlån faldt fra 0,57% i 1. halvår 2012 til 0,47%
- Nedskrivninger på bankudlån faldt fra 0,24% til 0,15% af udlånet
- Beholdningsindtjeningen var påvirket positivt af salg af strategiske aktier. Indtjeningen skal derfor ses i sammenhæng med værdiregulering og reklassifikation af strategiske aktier over egenkapitalen, som efter skat var negativ med 474 mio. kr.
|
Nykredit Realkredit-koncernen Hovedtal |
||||
| 1. halvår | 1. halvår | Ændring, | Året | |
| Mio. kr. | 2013 | 2012 | % | 2012 |
| Basisindtægter | 5.037 | 4.643 | 8 | 8.909 |
| - heraf basisindtægter af forretningsdrift | 5.151 | 5.102 | 1 | 10.200 |
| Driftsomkostninger og afskrivninger | 2.839 | 2.890 | -2 | 5.776 |
| Basisindtjening før nedskrivninger | 2.162 | 1.927 | 12 | 3.315 |
| Nedskrivninger på udlån | 929 | 991 | -6 | 2.149 |
| Basisindtjening efter nedskrivninger | 1.233 | 936 | 32 | 1.166 |
| Beholdningsindtjening | 999 | 1.533 | -35 | 2.444 |
| Resultat før skat | 2.006 | 2.238 | -10 | 3.145 |
| Kernekapital eksklusive hybrid kernekapital, % | 16,6 | 14,5 | - | 15,8 |
Koncernchef Peter Engberg Jensen siger i en kommentar:
Den positive trend i Nykredits forretningsudvikling er fortsat gennem 1. halvår 2013, og vi har de rigtige fortegn på udviklingen i de enkelte poster. De samlede basisindtægter er vokset med godt 8%, omkostningerne reduceret med 2%, og nedskrivningerne er faldet til 929 mio. kr. eller 0,08% af det samlede udlån.
Nedskrivningerne har siden 2010 ikke været højere end 0,10% pr. halvår.
Nykredits kapitalgrundlag er stærkt og egenkapitalen udgør 58,6 mia. kr. Udviklingen i 1. halvår 2013 er et skridt på vejen mod de 70 mia. kr. i egenkapital, som nye kapitalregler forventes at ville kræve af Nykredit i 2019 med det nuværende forretningsgrundlag.
Kontakt
Koncernchef Peter Engberg Jensen eller kommunikationsdirektør Nels Petersen på telefon 44 55 14 70 eller 20 22 22 72