Fusion af afdeling Europæiske Aktier og afdeling Basis samt afdeling Pension Europæiske Aktier og afdeling Pension Basis, alle afdelinger under Investeringsforeningen BankInvest
Bestyrelsen i ovennævnte forening har den 29. august 2014 oprettet fusionsplan vedrørende fusion af afdeling Europæiske Aktier (SE-nr. 33 13 39 52) og afdeling Basis (SE-nr. 33 13 39 44), begge afdelinger under Investeringsforeningen BankInvest (CVR-nr. 26 22 00 92) med den førstnævnte afdeling som ophørende afdeling og den sidstnævnte afdeling som fortsættende afdeling.
Bestyrelsen har endvidere den 29. august 2014 oprettet fusionsplan vedrørende fusion af afdeling Pension Europæiske Aktier (SE-nr. 33 13 39 60) og afdeling Pension Basis (SE-nr. 33 13 39 36), begge afdelinger under Investeringsforeningen BankInvest (CVR-nr. 26 22 00 92) med den førstnævnte afdeling som ophørende afdeling og den sidstnævnte afdeling som fortsættende afdeling.
Desuden har bestyrelsen for hhv. afdeling Europæiske Aktier og afdeling Pension Europæiske Aktier (de ophørende afdelinger) udarbejdet en fusionsredegørelse, der supplerer fusionsplanen.
Fusionerne er betinget af, at de vedtages på ekstraordinær generalforsamling i de ophørende afdelinger, samt af at fusionerne efterfølgende godkendes af Finanstilsynet.
Fra den 5. september 2014 vil der på Investeringsforeningen BankInvest, afdeling Europæiske Aktier og afdeling Pension Europæiske Aktiers (de ophørende afdelinger) kontor på Sundkrogsgade 7, 2100 København Ø, i overensstemmelse med § 6, stk. 1 i bekendtgørelse om fusion og spaltning af investeringsforeninger m.v., for hver fusion være fremlagt følgende dokumenter til eftersyn:
- Fusionsplan;
- Fusionsredegørelse for den ophørende afdeling;
- Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling;
- Seneste halvårsrapport for den ophørende afdeling og den fortsættende afdeling.
Dokumenterne vil ligeledes fra den 5. september 2014 være at finde på www.bankinvest.dk.
Central investorinformation for Investeringsforeningen BankInvest, afdeling Europæiske Aktier og afdeling Pension Europæiske Aktier (de ophørende afdelinger) er blevet opdateret med et afsnit vedrørende ovennævnte fusioner. Central investorinformation for både de ophørende og fortsættende afdelinger kan downloades fra www.bankinvest.dk.
København, den 29. august 2014
Bestyrelsen for Investeringsforeningen BankInvest, afdeling Europæiske Aktier og afdeling Basis samt afdeling Pension Europæiske Aktier og afdeling Pension Basis