Selskabsmeddelelse
nr. 18 / 2014
København, 10. oktober 2014
CVR. nr. 29 14 98 60
Berlin IV A/S – Forløb af Ordinær Generalforsamling fredag 10. oktober 2014
_______________________________________________________________________
På selskabets ordinære generalforsamling fredag den 10. oktober 2014 blev selskabets Årsrapport 2013/2014 efter skriftlig afstemning godkendt (af de afgivne stemmer stemte 98,46% for og 1,54% imod). Bestyrelsens indstilling om anvendelse af årets resultat blev godkendt.
Til bestyrelsen genvalgtes Erik Stannow, Jens Hald Mortensen, Jette Jakobsen og Ole E. Mortensen. Uwe Horn har valgt at udtræde af bestyrelsen.
Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med Erik Stannow som formand og Jette Jakobsen som næstformand.
Til revisor genvalgtes Price Waterhouse Coopers.
Indkaldelsens punkt 6a) bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabskapitalen blev efter skriftlig afstemning ikke godkendt (af den repræsenterede selskabskapital stemte 85,91% for og 13,83% imod og af de afgivne stemmer stemte 62,57% for og 37,43% imod).
punkt 6b) vedtægtsændringerne vedrørende fuldmagter til selskabets generalforsamlinger grundet ændringer i selskabsloven blev vedtaget.
punkt 6c) vedtægtsændringen vedrørende elektronisk kommunikation blev vedtaget.
punkt 6d) de foreslåede ændringer til selskabets vederlagspolitik så den er i overensstemmelse med FAIF-loven blev godkendt.
punkt 6e) tilføjelse af afsnit til vedtægterne vedrørende værdifastsættelsen af selskabets aktiver, samt lovpligtig information ifølge FAIF-loven blev vedtaget.
Der var ikke flere punkter til afstemning og generalforsamlingen blev afsluttet.
På vegne af selskabet
Erik Stannow
Bestyrelsesformand
Kontaktpersoner:
Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets administrerende direktør Søren Krarup på +45 60 19 64 33 eller formand Erik Stannow på telefon +44 77 17 89 81 04.
____________________________________________________________________________________________________
Berlin IV A/S ejer og driver en portefølje bestående af 135 ejendomme med i alt 2.741 bolig og erhvervslejemål beliggende i Berlin. Berlin IV A/S B-aktier har siden 2007 været noteret på NASDAQ OMX København. Strategien er at optimere driften og udnytte potentialet i ejendommene med henblik på at forbedre porteføljens værdi og selskabets resultat. www.berlin4.dk