Selskabsmeddelelse nr. 10/2015
Søborg, den 6. marts 2015
Aktiebaserede incitamentsprogrammer og § 28a indberetning af transaktioner
Under henvisning til prospektet af 23. februar 2015 med tillæg af 2. marts 2015 og i overensstemmelse med NNIT A/S' ("NNIT") Vederlagsprincipper, herunder de Overordnede Retningslinjer for Incitamentsaflønning, som vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 17. februar 2015, har NNIT i dag opdateret sit langsigtede incitamentsprogram ("LTIP") for koncernledelsen og visse andre medarbejdere og implementeret et incitamentsprogram i forbindelse med børsnoteringen ("LIP") for koncernledelsen og visse andre medarbejdere.
LTIP er baseret på indtjening før renter og skat i forhold til det budgetterede niveau. Desuden kan den realiserede frie pengestrøm i forhold til det budgetterede niveau tages i betragtning. For resultaterne i 2015 og senere perioder vil den opdaterede LTIP være baseret på aktier i NNIT. NNIT-aktier i henhold til LTIP tildeles med en lockup-periode på tre år, hvorefter aktierne frigives til deltagerne uden vederlag. Bestyrelsen kan beslutte at fjerne NNIT-aktier fra tidligere års tildelinger, hvis NNIT's resultater ikke er så gode som planlagt i løbet af en lockup-periode på områder, som fastsættes af Bestyrelsen.
NNIT vil i forbindelse med LIP tildele to restricted share units ("RSU") til hvert medlem af koncernledelsen og visse andre medarbejdere (under et benævnt "Medlemmerne") pr. NNIT-aktie, der købes af det enkelte Medlem som en del af LIP. De NNIT-aktier, der købes i forbindelse med LIP og de tildelte RSU, vil være underlagt en lockup-begrænsning på mindst tre år fra tildelingsdatoen og vil efter udløbet af lockup-perioden modnes og samtidig blive konverteret til NNIT. Betinget af opfyldelse af visse resultatkriterier vedrørende årlig stigning i omsætning og driftsmargin vil den enkelte RSU ved modning give ret til en NNIT-aktie uden vederlag.
Der udstedes ikke nye aktier til dækning af tildelinger i forbindelse med LTIP eller LIP.
Der henvises desuden til NNIT's prospekt af 23. februar 2015 med tillæg for yderligere oplysninger om LTIP og LIP.
Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 9 af 6. marts 2015 vedrørende køb af aktier i forbindelse med LIP, som yderligere beskrevet i prospektet af 23. februar 2015 med tillæg.
Følgende transaktioner i aktier og tilknyttede værdipapirer i NNIT A/S er i henhold til værdipapirhandelslovens § 28a indberettet af medlemmer af koncernledelsen og i forbindelse med tildelingen af RSU i henhold til LIP.
Om NNIT
NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark. NNIT A/S havde pr. 31. december 2014 godt 2.400 medarbejdere.
For yderligere oplysninger henvises til www.nnit.com.
Henvendelser
Pressekontakt:
Robert Neimanas, Head of Communications: 3079 7480, rbnm@nnit.com
Investorkontakt:
Jesper Wagener, Head of Investor Relations: 3075 5392, jvwa@nnit.com