Columbus opkøber konsulentvirksomhed i US

Columbus opkøber Sherwood Systems, en amerikansk konsulentvirksomhed med mere end 300 kunder. Opkøbet styrker Columbus' rækkevidde på det amerikanske marked.


Columbus annoncerer i dag opkøbet af den amerikanske konsulentvirksomhed Sherwood Systems. Med opkøber styrker Columbus sin geografiske rækkevidde på det amerikanske marked.

”Jeg er glad for at kunne offentliggøre opkøbet af Sherwood Systems, da det styrker vores ambition om vækst. Opkøbet af Sherwood Systems øger vores repræsentation på det amerikanske marked og gør os i stand til at servicere vores kunder endnu bedre”, siger koncernchef i Columbus, Thomas Honoré.

Siden Sherwood Systems blev stiftet i 1980, har virksomheden opbygget betydelige markedsandel og servicerer i dag mere end 300 kunder primært i den sydvestlige del af USA.

”Geografisk fokus er en vigtig del af Columbus’ markedsstrategi. Vi ønsker at ekspandere inden for vores fokusmarkeder, og USA er blandt Columbus’ vigtigste markeder. Med positive forventninger til vækst i den amerikanske økonomi, kan vi se et stort potentiale for at ekspandere og øge vores amerikanske forretning, ” siger Thomas Honoré.

Columbus har i dag kyst-til-kyst repræsentation i USA med 22 kontorer og 250 ansatte. Columbus er blandt de ledende løsningsleverandører af branchespecifikke konsulent- og forretningsløsninger til virksomheder inden for produktion-, detail- og fødevarebrancherne i USA og er dermed godt positioneret til at hjælpe kunderne med at optimere deres forretning i de kommende år.

Opkøbet sker med øjeblikkelig virkning.

 

         Tine Rasmussen, Communication Manager, Columbus
         E-mail: tra@columbusglobal.com
         Telephone: 45 2969 0677