Medical Prognosis Institute A/S - Forløb af ordinær generalforsamling


Hørsholm, 20. april 2016 - I dag kl. 15.00 afholdtes ordinær generalforsamling i Medical Prognosis Institute A/S med følgende dagsorden:
  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
  3. Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse.
  4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport.
  5. Valg af bestyrelse.
  6. Valg af revisor.
  7. Forslag fra bestyrelsen.

7.1.         Forslag om bemyndigelse til forhøjelse af selskabets aktiekapital.
7.2.         Forslag om aktiesplit i forholdet 1:20.
7.3.         Forslag om ændring af bestemmelse i vedtægter vedrørende udpegning af ejerbogsfører.
7.4.         Forslag om bemyndigelse til dirigenten.
8.              Eventuelt.

1.                       Valg af dirigent

Til dirigent valgtes enstemmigt advokat Anders Cold, som konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig i enhver henseende.

2.                       Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

CEO og bestyrelsesmedlem Peter Buhl Jensen, CSO og bestyrelsesmedlem Steen Knudsen og CFO Niels Laursen aflagde beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

3.                       Fremlæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse

Bestyrelsen fremlagde årsrapport 2015. Resultatopgørelsen viste et underskud på 8.365.702 kr.

Generalforsamlingen godkendte herefter enstemmigt årsrapporten, idet der samtidig meddeles decharge til bestyrelse og direktion.

4.                       Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

Bestyrelsen foreslog årets underskud 8.365.702 kr., overført til næste år, hvilket generalforsamlingen enstemmigt godkendte.

5.                       Valg af bestyrelse

Den samlede bestyrelse blev enstemmigt genvalgt.

6.                       Valg af revisor

PriceWaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionsselskab blev enstemmigt genvalgt som selskabets revisor.

7.                       Bemyndigelse til dirigenten

7.1                   Der blev stillet forslag om bemyndigelse til forhøjelse af selskabets kapital.

Bestyrelsen foreslog, at generalforsamlingen fornyer bestyrelsens bemyndigelse til at forhøje selskabets aktiekapital.
Som følge af dette forslag foreslås vedtægternes § 7, stk. 2 ændret til at lyde således:
"Bestyrelsen er i perioden indtil den 20. april 2021 bemyndiget til ad en eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital ved udstedelse af nye aktier med indtil nominelt 100.000 kr. Forhøjelsen af aktiekapitalen skal gennemføres uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer, og den skal ske til markedskurs. Bestyrelsen kan bestemme, at forhøjelsen skal ske ved kontant indbetaling, apportindskud eller ved konvertering af gæld."

7.2                   Det blev stillet forslag om aktiesplit i forholdet 1:20.

Bestyrelsen foreslog, at stykstørrelsen af selskabets aktier ændres fra 1 kr. til 0,05 kr. Vedtagelse af forslaget medfører, at hver aktie á 1 kr. erstattes af 20 nye akter á 0,05 kr.
Som følge af dette forslag foreslås vedtægternes § 3, stk. 1, ændret til at lyde således:
"Selskabets aktiekapital udgør 1.166.115 kr. fordelt på aktier á 0,05 kr. og multipla heraf. Aktiekapital er fuldt indbetalt."
Derudover foreslås stemmerettighederne for selskabets aktier ændret, således at hvert aktiebeløb på 0,05 kr. giver ret til 1 stemme.
Som følge af dette forslag foreslås vedtægternes § 10, stk. 1, ændret til at lyde således:
"På generalforsamlingen giver hvert aktiebeløb på 0,05 kr. 1 stemme."
Derudover skal vedtægterne som følge af aktiesplittet i øvrigt konsekvensrettes for så vidt angår kursangivelser og/eller stykstørrelser.

7.3                   Forslag om ændring af bestemmelse i vedtægter vedrørende udpegning af ejerbogsfører

Vedtægternes pkt. 4.1 og 4.2 ændres til følgende:

4.1 Aktierne skal lyde på navn og være noteret i selskabets ejerbog. Selskabet kan lade en af selskabets bestyrelse udpeget ejerbogsfører føre ejerbogen.

4.2 Rettigheder vedrørende selskabets aktier skal anmeldes til selskabet eller, hvis selskabet har udpeget en ejerbogsfører, til denne.

Dirigenten konstaterede, at samtlige forslag blev enstemmigt vedtaget.

7.4                   Bemyndigelse til dirigenten

Dirigenten med substitutionsret blev enstemmigt bemyndiget til at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen måtte kræve foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.

8.                       Eventuelt

Der var intet under dette punkt.

Bestyrelsen for Medical Prognosis Institute A/S
Venlighedsvej 1, 2970 Hørsholm
Telefon: +45 22 93 08 37/+45 40 14 50 59

For yderligere information kontakt venligst
CEO Peter Buhl Jensen, Professor, MD, Ph.d.
E-mail: pbj@medical-prognosis.com
Mobil: (+45) 21 60 89 22

Certified Advisor: Carsten Yde Hemme, PricewaterhouseCoopers, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, Danmark


Pièces jointes

MPI - Forløb af ordinær generalforsamling