Delårsrapport 1. halvår 2016/17

Selskabsmeddelelse nr. 9/2016


Aalborg, Danmark, 2016-09-15 08:46 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --  

RESUMÉ

Resultater i første halvår 2016/17

Resultat før skat i første halvår 2016/17 udgør DKK -9,3 mio. mod DKK -3,2 mio. i første halvår 2015/16. Resultat efter skat udgør DKK -9,8 mio. mod DKK -7,2 mio. i første halvår 2015/16. 

Balancen udgør DKK 2.925,6 mio. mod DKK 2.808,8 mio. pr. 31. januar 2016. Koncernens egenkapital udgør DKK 1.273,9 mio. og svarer til en soliditet på 43,5 %. 

Segmentfordeling: 

DKK mio. Development Asset management Ikke fordelt
Resultat      
Resultat før skat                 3,0 -7,2 -5,1
Balance      
Udviklingsprojekter 769,8 -                           - 
Færdigopførte ejendomme i asset management - 1.174,3                           - 
Øvrige asset management-projekter - 130,2                           - 
Øvrige aktiver 474,3 295,1 81,9
Aktiver i alt                1.244,1 1.599,6 81,9
        
Egenkapitalbinding 637,7 569,8 66,4

Forventninger til 2016/17

Ledelsen forventer fortsat et samlet koncernresultat før skat i 2016/17 på DKK 10-30 mio. 

Heri indgår forventninger om at en række igangværende, mindre og mellemstore projekter gennemføres inden regnskabsårets udløb. Der er god fremdrift i de enkelte projekter. Tidsprofilen for projekterne indebærer at hovedvægten af disse forventes færdiggjort, overdraget til investor og dermed indtægtsført i Q4 2016/17. Koncernens væsentligste development-projekter forventes først at bidrage til koncernens resultat i efterfølgende regnskabsår. 

Development

Resultat før skat i første halvår 2016/17 for dette forretningsområde udgør DKK 3,0 mio. Balancen udgør pr. 31. juli 2016 DKK 1.244,1 mio., og egenkapitalbindingen udgør DKK 637,7 mio. 

TK Development har i første halvår 2016/17 bl.a. realiseret et salg af en ca. 2.150 m² storbutik i Rødekro, solgt et grundstykke og opnået honorarindtægter på flere projekter. 

TK Development har herudover indgået aftaler om salg af flere projekter hvor disse salg vil få positiv resultateffekt i Q3 2016/17. Salgene underbygger ledelsens resultatforventninger til 2016/17. 

Større udviklingsprojekter:

  • Byggeriet af det nye shoppingcenter, BROEN Shopping, i Esbjerg, Danmark, forløber planmæssigt, og åbning forventes i foråret 2017. Aktuel udlejningsgrad udgør 75 % af arealet. 
  • Efter problemer med skader på en naboejendom i forbindelse med opstarten af byggeriet af Strædet i Køge, Danmark, og med en betydelig forsinkelse til følge, er der nu kommet fremdrift i byggeriet, og dette forventes fortsat færdigt i efteråret 2017.  Retailprojektet er 74 % udlejet og er sammen med parkeringsdelen betinget solgt til finske Citycon. Salget til Citycon forventes fortsat at få en væsentlig positiv resultateffekt i regnskabsåret 2017/18 i forbindelse med aflevering af det færdige byggeri til investor. 
  • Byggeriet af boligprojektet Amerika Have, København, Danmark, forløber planmæssigt. Den sidste del af lejlighederne er netop udbudt til salg, og der er samlet solgt 65 lejligheder ud af 121. 
  • I Bielany i Warszawa, Polen, er byggeriet af anden etape af boligprojektet afsluttet. 97 % af enhederne er solgt, og overdragelse af de enkelte enheder til køberne er i gang. 
  • I juni 2016 er byggeriet af tredje etape af boligprojektet i Bielany, Warszawa, Polen, påbegyndt. Forhåndssalget forløber tilfredsstillende, og 19 % af enhederne er solgt.   
  • I Arninge i Stockholm, Sverige, har kommunen valgt TK Development som foretrukken samarbejdspartner til udvikling af et projekt på ca. 60.000 m², primært butikker og med mulighed for kontorer.    

Projektpipelinen er i god fremdrift som følge af solid lejer- og investorinteresse. Konkret forhandles om salg af flere projekter hvilket underbygger de fremtidige indtjeningsforventninger i koncernen.  

Grundbeholdningen i koncernen er siden 31. januar 2016 reduceret med yderligere DKK 84 mio. og udgør pr. 31. juli 2016 DKK 477 mio. 

Fra og med regnskabsåret 2017/18 forventes egenkapitalafkastet fra forretningsområdet development at udgøre 15-20 % p.a. før skat. 

Asset management

Resultat før skat i første halvår 2016/17 for dette forretningsområde udgør DKK -7,2 mio. Balancen udgør pr. 31. juli 2016 DKK 1.599,6 mio., og egenkapitalbindingen udgør DKK 569,8 mio. 

Porteføljen af færdigopførte ejendomme i dette forretningsområde består af 156.200 m² og udgør pr. 31. juli 2016 DKK 1.586,9 mio., inkl. projekter i joint ventures. Den årlige nettoleje ved aktuel udlejning svarer til en forrentning af bogført værdi på 4,5 %. Forrentning af bogført værdi ved fuld udlejning forventes at udgøre 6,1 %. 

Der er udarbejdet detaljerede udviklings- og driftsplaner for hver enkelt ejendom, og der er på en række punkter god fremdrift i realiseringen heraf. 

De forventninger der er omtalt i denne delårsrapport, herunder forventninger til indtjeningen, er i sagens natur forbundet med risici og usikkerheder hvilket kan medføre afvigelser i forhold til det forventede. Forventningerne påvirkes bl.a. af faktorer generelle for branchen samt faktorer som nævnt under Risikoforhold og i koncernregnskabets note 2, Regnskabsmæssige skøn og vurderinger, i koncernens årsrapport 2015/16, herunder vurderingen af værdiansættelsen af koncernens projektportefølje.

Spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til Frede Clausen, adm. direktør, tel. +45 8896 1010.

 

 


Pièces jointes

Q2_DK_2016_17.pdf