København, 2017-07-31 10:11 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at Flemming Pedersen, CFO og medlem af koncerndirektionen, efter eget ønske har valgt at fratræde sin stilling og forfølge en karriere i et privatejet, dansk selskab i en anden industri.
Bestyrelsesformand Steen Riisgaard og adm. direktør Carsten Hellmann siger: "Vi vil gerne takke Flemming for hans stærke bidrag til ALKs udvikling gennem de seneste syv år. Vi vil savne ham, men respekterer hans beslutning om at forfølge nye karrieremuligheder."
Flemming Pedersen siger: "Efter syv fantastiske år i ALK har jeg besluttet at tiltræde et andet job. ALK har udviklet sig til den ubestridte leder inden for allergivaccination og forfølger nu en række store muligheder for yderligere vækst. Mens det er med vemod, at jeg siger farvel til ALK og mine fantastiske kollegaer, partnere og investorer, som jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med, ser jeg også frem til de nye udfordringer."
Flemming Pedersen fratræder sin stilling senest den 31. januar 2018, og søgningen efter en ny CFO bliver nu iværksat.
ALK-Abelló A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Carsten Hellmann, adm. direktør, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014
Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 2.300 medarbejdere og har datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Torii, Abbott og Seqirus om kommercialisering af tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Japan, Rusland, Sydøstasien, Australien og New Zealand. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.