Admiral Capital A/S - Handel med ejendomme


Admiral Capital har, som et led i strategien om at nedbringe andelen af erhvervsejendomme, solgt Tigergården, Nørregade 77-79 i Odense. Ejendommen er på lidt over 10.000 m2, hvoraf 80% er erhverv. Ejendommen har været præget af høj tomgang.

Samtidig har Selskabet, som et led i strategien om at øge andelen af boliglejemål, investeret i en byggegrund i Holbæk. Der forventes, at der kan opføres ca. 8.500 m2 boliger med byggestart i 2018. Grunden er placeret i bynært område tæt ved Holbæk Havn.

Hverken købet eller salget har nogen indflydelse på Selskabets forventninger til resultatet før værdireguleringer for 2017/18.

Aarhus, den 29. januar 2018
På bestyrelsens vegne                                                                                   

Henrik Frisch,
Bestyrelsesformand

Kontaktperson:

Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets formand Henrik Frisch på telefon + 45 20 10 60 11.

Attachments:

http://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/c664a98c-bd44-4d1e-a9ee-fc3c81d4752c


Pièces jointes

Selskabsmeddelelse 2018-01 - Handel med ejendomme.pdf