Nykrdit Bank-koncernen - Årsrapport 2017


NYKREDIT OFFENTLIGGØR I DAG ÅRSRAPPORTER FOR:

Nykredit A/S, cvr. nr. 12 71 92 48
Nykredit Realkredit A/S, cvr. nr. 12 71 92 80
Nykredit Bank A/S, cvr. nr. 10 51 96 08
Totalkredit A/S, cvr. nr. 21 83 22 78


KONCERNCHEF MICHAEL RASMUSSEN UDTALER OM ÅRSREGNSKABET

  • Nykredit-koncernen leverer i 2017 sit bedste resultat nogensinde. Det er meget tilfredsstillende. På baggrund af resultatet indstilles det til generalforsamlingen at udbetale udbytte på 4,0 mia. kr., hvoraf Forenet Kredit som hovedejer vil modtage 3,2 mia. kr. Nykredit-koncernen har aldrig tidligere udbetalt udbytte i den størrelsesorden, og det er første gang siden 2012, der udbetales udbytte.
     
  • I 2017 modtog Totalkredit et tilskud fra Forenet Kredit, der gjorde det muligt at udbetale de første KundeKroner. I 2018 giver Nykredit-koncernen samlet over 1 mia. kr. i rabatter til boligejerne i Totalkredit og til koncernens erhvervskunder. For boligejerne betyder det, at de efter KundeKroner-rabatten her og nu har markedets laveste bidragsbetaling på vores hovedprodukter ved fuld belåning. Jeg er stolt over, at vi – fordi vi primært er ejet af en forening af kunder – har mulighed for at give vores kunder del i vores fremgang. Det er en stor drivkraft for alle i koncernen.
     
  • Årets resultat bunder i de seneste års arbejde med at skabe et mere rentabelt, effektivt og kundeorienteret Nykredit. Samtidig er der skabt ro om vores kapitalforhold, og vi har derfor fået et solidt greb om de grundlæggende forhold: Omkostninger, indtjening, distribution og kapital. Vi kan nu lægge ekstra energi i arbejdet med at give endnu bedre kundeoplevelser end i dag. Det vil være direktionens altoverskyggende fokus, at vi i de kommende år markant øger vores konkurrencekraft.
     
  • I 2017 har bl.a. en høj beholdningsindtjening, tilbageførte nedskrivninger og positive kursreguleringer på aktive swaps påvirket forretningsresultatet positivt. Ingen af delene kan vi være sikre på vil fortsætte i 2018. Vores forventninger til 2018 er på denne baggrund et forretningsresultat på 6,5-7,5 mia. kr.

 

Nykredit-koncernen, årets resultat
Mio. kr. 2017 2016 Udvikling i
resultat
Indtægter 14.010 13.411 599
Omkostninger 5.067 5.285 218
Nedskrivninger på udlån 379 680 301
Forretningsresultat 8.564 7.446 1.118
Forretningsmæssigt udgåede derivattyper 1.517 -763 2.280
Resultat før skat 10.081 6.683 3.398
Skat 2.077 1.377 -700
Resultat 8.004 5.306 2.698

 

Der henvises til selskabernes årsrapporter for 2017, der i dag er offentliggjort på www.nykredit.com.

Kontakt
Kontakt presseafdelingen for yderligere kommentarer på telefon 44 55 14 50.

 


Pièces jointes

Nykredit Bank-koncernen - Årsrapport 2017 - 08022018.pdf Nykredit Bank-koncernen - Årsregnskabsmeddelelse 2017 - 08022018.pdf