Indkaldelse til ordinær generalforsamling i
Admiral Capital A/S
(CVR-nr. 29 24 64 91)
Tirsdag den 23. oktober 2018 kl. 11.00
på adressen
Deloitte, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Bestyrelsen indkalder hermed til ordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S.
Dagsorden:
1) Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
2) Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder godkendelse af bestyrelsens vederlag
3) Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
4) Valg af medlemmer til bestyrelsen
Samtlige nuværende medlemmer af bestyrelsen genopstiller:
a) Henrik Frisch
b) Michael Brag
c) Søren Eriksen
d) Mikael Nicander
e) Knut Pousette
Oplysninger om de opstillede kandidaters ledelseshverv i andre erhvervsdrivende virksomheder fremgår af årsrapporten.
5) Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår genvalg af:
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
6) Forslag fra bestyrelse og/eller aktionærer (kapitalejere)
Der er ingen indkomne forslag.
-------ooOoo--------
Adgang til dokumenter
Indkaldelsen indeholdende dagsordenen, årsrapporten for 2017/18, det samlede antal aktier og stemmerettigheder for hver aktieklasse på datoen for indkaldelsen, blanketter til afgivelse af fuldmagt og brevstemme samt de dokumenter, der skal fremlægges på generalforsamlingen, vil fra den 1. oktober 2018 blive gjort tilgængelige på selskabets hjemmeside www.admiralcapital.dk.
På selskabets adresse, Havnegade 4, 8000 Aarhus C, vil der senest 21 dage før generalforsamlingens afholdelse være fremlagt dagsorden og revideret årsrapport.
Aktiekapital og stemmer
Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 131.466.144, hvoraf DKK 4.000.000 er A-aktier a DKK 1, og 127.466.144 er B-aktier a DKK 1. Hver A-aktie af DKK 1 giver 10 stemmer på selskabets generalforsamling, og hver B-aktie af DKK 1 giver 1 stemme på selskabets generalforsamling.
Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages med simpelt stemmeflertal, medmindre selskabsloven foreskriver særlige regler om repræsentation og majoritet.
Selskabets kontoførende institut er Alm. Brand Bank, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres finansielle rettigheder.
Aktiebogsfører er Computershare A/S, Lottenborgvej 26, 1. sal, 2800 Kgs. Lyngby, Danmark.
Adgang og stemmeret
Deltagelse i generalforsamlingen kræver, at aktionæren, jf. vedtægternes pkt. 8.3, har anmodet om adgangskort senest fredag den 19. oktober 2018, kl. 23.59.
Adgangskort kan bestilles på selskabets aktionærportal via selskabets hjemmeside www.admiralcapital.dk, Investor Relations.
Aktionæren kan logge på aktionærportalen enten med NemID eller med brugernavn og tilhørende adgangskode. Adgangskort bliver herefter fremsendt elektronisk til den e-mailadresse, der angives i portalen ved tilmeldingen. Tilmelding kan også ske pr. e-mail til gf@computershare.dk med oplysning om navn, adresse og værdipapir-kontonummer (VP-kontonummer).
Stemmesedler vil blive udleveret på generalforsamlingen.
Alene aktionærer, der besidder aktier i selskabet ved udløbet af registreringsdatoen, tirsdag den 16. oktober 2018, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. De aktier, den enkelte aktionær besidder på registreringsdatoen, opgøres på baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt meddelelse om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.
Fuldmagt/brevstemme
Aktionærer kan vælge at:
- give fuldmagt til navngiven tredjemand. Hvis en aktionær møder på generalforsamlingen ved fuldmægtig, vil fuldmægtigen fra selskabet få tilsendt adgangskort, som skal medbringes til generalforsamlingen, eller
- give fuldmagt til bestyrelsen. I dette tilfælde vil aktionærens stemmer blive anvendt i overensstemmelse med bestyrelsens anbefaling, eller
- give afkrydsningsfuldmagt til bestyrelsen ved at afkrydse, hvordan aktionæren ønsker at afgive sine stemmer, eller
- afgive brevstemme.
Aktionærer kan afgive fuldmagt og brevstemme på aktionærportalen via www.admiralcapital.dk, Investor Relations, ved at logge på med enten NemID eller brugernavn og tilhørende adgangskode, eller ved at udfylde og indsende fuldmagts-/brevstemmeblanketten.
Fuldmagtsblanketten skal være Computershare A/S i hænde senest fredag den 19. oktober 2018 kl. 23:59 enten per post til Computershare A/S, Lottenborgvej 26, 1. sal, 2800 Kgs. Lyngby, Danmark, eller pr. e-mail til gf@computershare.dk. Er aktionærens fuldmægtig en navngiven tredjemand og har aktionæren ikke selv anmodet om adgangskort, skal fuldmægtigen anmode om adgangskort senest fredag den 19. oktober 2018 kl. 23:59.
- Aktionærerne kan afgive elektronisk brevstemme via aktionærportalen eller skriftligt pr. brev. Brevstemmen skal være Computershare A/S i hænde senest mandag den 22. oktober 2018 kl. 12.00, enten
via aktionærportalen, - ved indsendelse af brevstemmeblanketten til Computershare A/S,
- eller e-mail til gf@computershare.dk.
En brevstemme, som er modtaget af selskabet, kan ikke tilbagekaldes.
Fuldmagts-/brevstemmeblanketten kan rekvireres på selskabets hjemmeside:
www.admiralcapital.dk/generalforsamling.
Registreringsdato
I henhold til vedtægternes pkt. 8.2, jf. pkt. 8.4, fastlægges en aktionærs ret til at møde samt stemme på generalforsamlinger eller afgive brevstemme i forhold til de aktier aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er tirsdag den 16. oktober 2018, kl. 23:59.
Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om dagsordenen og dokumenter vedrørende generalforsamlingen. Skriftlige spørgsmål sendes til Admiral Capital A/S, Havnegade 4, 8000 Aarhus C eller pr. e-mail info@admiralcapital.dk, således at de er selskabet i hænde senest mandag den 15. oktober 2018, kl. 23.59, jf. vedtægternes pkt. 8.6.
Bestyrelsen agter at udpege advokat Jakob Østervang som dirigent på generalforsamlingen, jf. vedtægternes pkt. 9.1.
Aarhus, den 1. oktober 2018
På bestyrelsens vegne
Henrik Frisch
Bestyrelsesformand
Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets formand Henrik Frisch på telefon +45 20 10 60 11 eller selskabets administrerende direktør Poul Steffensen på telefon +45 21 21 46 67.
Vedhæftet fil