Coloplast leverer en god start på året med 5% organisk vækst i første kvartal og fastholder forventningerne til 2020/21


Coloplast leverede 5% organisk vækst, og driftsresultatet steg 4% til 1.536 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 32%, i første kvartal af regnskabsåret 2020/21. Virksomheden fastholder sine finansielle forventninger til 2020/21.

Coloplast leverede en organisk vækst på 5% i de tre første måneder af regnskabsåret 2020/21. Driftsresultatet for kvartalet steg 4% til 1.536 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 32% mod 31% sidste år.

  • "Vi har under pandemien haft helt klare prioriteter. Vi skal værne om vores medarbejderes sikkerhed og samtidigt betjene vores kunder, som er dybt afhængige af vores produkter og services til at håndtere deres kroniske lidelser. Jeg er utrolig stolt af det arbejde, som vores mange medarbejdere udfører verden over for at sikre, at vi kan holde vores forretning kørende og fortsat være der for vores kunder," siger Kristian Villumsen, CEO for Coloplast, og fortsætter:
     
  • "På trods af COVID-19-udbruddet leverer vi et solidt resultat i årets første kvartal. Vi fortsætter med at levere organisk vækst i alle regioner og forretningsområder, og det betyder, at flere og flere mennesker med behov for intim sundhedspleje får den hjælp og støtte, som de behøver for at kunne leve et bedre liv.
     
  • Jeg vil gerne fremhæve vores solide resultater i USA samt det stærke momentum i vores Øvrige markeder, der især er drevet af vækst i Kina og Latinamerika samt levering på udbud i Rusland. Urologi-forretningen leverede også et godt kvartal, der var drevet af vores Men’s Health-forretning i USA, som igen voksede i takt med at elektive operationer blev genoptaget i løbet af kvartalet."

Den organiske vækst pr. forretningsområde var 6% i Stomi, 6% i Kontinens, 5% i Urologi og 1% i Hud- & Sårpleje. Isoleret set leverede sårplejeforretningen en organisk vækst på 5%, som var drevet af Europa og fornyet vækst i Kina. Den nyligt lancerede Biatain® Fiber-portefølje bidrog positivt til væksten, primært i Frankrig og Tyskland.

Geografisk set bidrog de europæiske markeder med en vækst på 2%, Andre etablerede markeder leverede 7% omsætningsvækst, og Øvrige markeder bidrog med en vækst på 16%. Væksten i Europa er fortsat negativt påvirket af COVID-19-udbruddet som følge af lavere tilgang af nye patienter, især i den kroniske forretning i Storbritannien.

Mens Coloplast leverede en organisk vækst på 5%, steg den rapporterede vækst målt i danske kroner kun 1% til 4.738 mio. kr. Den rapporterede omsætning blev som forventet negativt påvirket af svækkelsen af den amerikanske dollar, det britiske pund og flere valutaer i Øvrige markeder, især den argentinske peso og den brasilianske real.

Afkastet af den investerede kapital efter skat og før særlige poster var 44% mod 47% i samme periode året før, hvilket skyldtes opkøbet af Nine Continents Medical i november 2020.

COVID-19 pandemien
Coloplast holder fortsat nøje øje med udviklingen på alle markeder og i alle forretningsområder, og virksomheden tager fortsat alle nødvendige forholdsregler og overholder alle nationale og globale retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

Virksomhedens globale produktionsanlæg fungerer som normalt, hvad angår produktion og distribution, og selskabet kan fortsat fuldt ud imødekomme efterspørgslen.

Coloplast investerer fortsat i innovation og vækst
Coloplast fortsætter arbejdet med den nye virksomhedsstrategi "Strive25 – Sustainable Growth Leadership" og investerer årligt op til 2% af omsætningen i innovation og kommercielle initiativer for at fremme væksten. I det indeværende regnskabsår har virksomheden indtil videre investeret i salgs- og markedsføringsaktiviteter i Asien, forbruger- og digitaliseringstiltag, innovation og urologiforretningen.

Finansielle forventninger til 2020/21
I overensstemmelse med de langsigtede forventninger sigter Coloplast fortsat mod en organisk omsætningsvækst på 7-8% og en rapporteret vækst i danske kroner på 4-5%.

Coloplast forventer fortsat en rapporteret overskudsgrad i danske kroner på 31-32%. Forventningerne afspejler yderligere nye investeringer og fortsat forsvarlig omkostningsstyring.

Anlægsinvesteringer forventes stadig at udgøre ~1,1 mia. kr. Den effektive skatteprocent forventes stadig at blive ~23.

KONTAKT
Peter Mønster
Senior Media Relations Manager, Corporate Communications
+45 49 11 26 23
dkpete@coloplast.com

Ellen Bjurgert
Vice President, Investor Relations
+45 49 11 33 76
dkebj@coloplast.com

Hoved- og nøgletal

 Mio. kr.2020/21 – Q1 2019/20 – Q1 Ændring
Nettoomsætning4.7384.7125%
Driftsresultat (EBIT)1.5361.4724%
Overskudsgrad (EBIT-margin)32%31%1 procentpoint
Periodens resultat1.1361.0924%

Salgsudvikling pr. forretningsområde

Mio. kr.2020/21 – Q12019/20 – Q1Organisk vækstRapporteret vækst
Stomi1.9321.9076%1%
Kontinens1.7051.6866%1%
Urologi5365355%0%
Hud- & Sårpleje5655841%-3%
Nettoomsætning4.7384.7125%1%


Salgsudvikling pr. region

Mio. kr.2021/21 – Q12019/20 – Q1Organisk vækstRapporteret vækst
Europæiske markeder2.7372.7442%0%
Andre etablerede markeder1.1741.1787%0%
Øvrige markeder82779016%5%
Nettoomsætning4.7384.7125%1%

Vedhæftet fil



Pièces jointes

2020_2021_Q1_PM_DA