MÅNEDLIG MÆNGDERAPPORT: VÆKST I MIDDELHAVET OPVEJET AF LAVERE MÆNGDER PÅ KANALEN



INVESTOR NEWS nr. 10 - 11. marts 2022
 

Færge – fragt: For de sidste 12 måneder 2022-21 steg de samlede transporterede fragt-lanemeter 6,2% til 43,1 mio. fra 40,6 mio. i 2021-20.

De samlede mængder i februar 2022 var 2,5% lavere end i 2021 (-3,1% justeret for ruteændringer). Nedgangen skyldtes primært lavere mængder på Den Engelske Kanal, da markedsandelen i februar 2021 blev forøget af en vellykket overgang til Brexit. Derudover blev markedsandelen i februar 2022 reduceret af yderligere kapacitet i markedet indsat af en tredje færgeoperatør.

North Seas mængder var højere end i 2021, mens Baltic Seas mængder var lavere end i 2021, dels på grund af reduktion af kapaciteten på en rute med én færge. Mængderne i forretningsenheden Mediterranean steg på alle ruter på baggrund af kapacitetsudvidelser og fortsat god vækst i tyrkisk eksport.

Færge - passager: Antallet af passagerer begyndte at stige i februar på baggrund af færre rejserestriktioner. Antallet af passagerer steg næsten fem gange til 95 tusind svarende til 40% af antallet af passagerer i februar 2020, den seneste
sammenlignelige måned før Covid-19. Mængderne steg primært mellem Norge og Danmark samt på Kanalen.

For de sidste tolv måneder 2022-21 var det samlede antal passagerer 1,0 mio. sammenlignet med 1,1 mio. i 2021-20 og 5,1 mio. i 2019. Sidstnævnte er det seneste hele år før Covid-19.

DFDS færgemængder        
 Februar Sidste tolv måneder
Fragt202020212022Ændr. 2020-192021-202022-21Ændr.
Lanemeter, '0003.3103.4403.353-2,5% 41.12540.64043.1496,2%
          
Passager202020212022Ændr. 2020-192021-202022-21Ændr.
Passagerer, '0002382095373,0% 5.1261.089961-11,7%


DFDS rapporterer månedlige færgemængder for fragt og passagerer med henblik på at give yderligere indsigt i trends for mængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk.

DFDS’ færgeruter muliggør varehandel og rejser i og omkring Europa. Klik på link for at se et kort over det samlede netværk. Mængder for marts 2022 forventes offentliggjort 12. april 2022 omkring kl 10.00.

 

Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01

Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42

Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59

Nicole Seroff, Communications +45 31 40 34 46


This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act 


Vedhæftet fil



Pièces jointes

DFDS_DK_NR_10_11_03_2022_FEB_VOLUMEN