SELSKABSMEDDELELSE nr. 08 - 16. februar 2024 |
DFDS’ langsigtede incitamenter til ledelsen sigter på at knytte vederlag til selskabets vedvarende udvikling, som det afspejles i aktiekursen, samtidig med at fastholdelse af ledelsen understøttes.
Bestyrelsen har i dag tildelt Torben Carlsen, CEO, 16.611 begrænsede aktieenheder (RSU) og 108.992 aktieoptioner samt tildelt Karina Deacon, CFO, 5.422 RSU'er og 35.574 aktieoptioner. Derudover blev i alt 81.747 RSU'er og 300.238 aktieoptioner tildelt et antal nøglemedarbejdere.
Aktieoptionerne og RSU'erne optjenes med 1/36 pr. måned fra og med februar 2024. Aktieoptionerne kan udnyttes i perioden fra februar 2027 til marts 2029. Aktiekursen ved tildeling og udnyttelseskurs er baseret på den volumenvægtede gennemsnitlige aktiekurs for DFDS-aktier handlet på NASDAQ Copenhagen de fem første handelsdage umiddelbart efter offentliggørelsen af DFDS’ seneste økonomiske rapport i forhold til tildelingstidspunktet. For aktieoptionerne er der tillagt 10%, hvilket giver en udnyttelseskurs på DKK 238 pr. aktie på DKK 20 nominel værdi.
Den samlede værdi af tildelingen af RSU'er og aktieoptioner, beregnet efter Black-Scholes-modellen, er DKK 37,2 mio. inklusive tildelingen til CEO og CFO.
Kontakt
Torben Carlsen, CEO +45 33 42 32 01
Karina Deacon, CFO +45 33 42 33 42
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59
Dennis Kjærsgaard Sørensen, Media +45 42 30 38 47
Om DFDS
Vi driver et transportnetværk i og omkring Europa med en omsætning på DKK 27 mia. og 13.200 heltidsansatte.
Vi transporterer varer i trailere med færge, vej og jernbane samt tilbyder komplementære og relaterede transport- og logistikløsninger.
Vi transporterer også passagerer i bil og til fods med færger på korte ruter og på ruter med overnatning.
DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor og er børsnoteret i København.
This information is subject to the disclosure requirements pursuant to Section 5-12 the Norwegian Securities Trading Act.
Vedhæftet fil