Schouw & Co. kapitalmarkedsdag 2026


Schouw & Co. kapitalmarkedsdag 2026

Schouw & Co. har fornøjelsen af at invitere investorer, analytikere og medier til selskabets Kapitalmarkedsdag torsdag den 8. oktober 2026 kl. 9.30.

Kapitalmarkedsdagen vil omfatte præsentationer ved administrerende direktør Jens Bjerg Sørensen samt de administrerende direktører fra GPV, HydraSpecma og den nyerhvervede porteføljevirksomhed Spectre.

Arrangementet vil give et dybere indblik i:

  • Schouw & Co.s ambitioner frem mod 2030 og derefter
  • Virksomhedernes eksponering mod strukturelle vækstdrivere og globale megatrends samt deres betydning for udviklingen af Schouw & Co.s portefølje
  • Schouw & Co.s tilgang til kapitalallokering og langsigtet værdiskabelse.

Der vil også være udstillet udvalgte produkter og løsninger fra GPV, HydraSpecma og Spectre i løbet af dagen.

Program og praktiske informationer
Kapitalmarkedsdagen afholdes torsdag den 8. oktober 2026 fra kl. 9.30–14.00 på Admiral Hotel, Toldbodgade 24-28, 1253 København. Arrangementet afsluttes med frokost og networking kl. 13.00.

Et detaljeret program for Kapitalmarkedsdagen vil blive offentliggjort på Schouw & Co.s hjemmeside tættere på arrangementet.

Tilmelding
Registrer deltagelse via Schouw & Co.s hjemmeside senest 30. september 2026. Bemærk, at arrangementet er målrettet institutionelle investorer, finansanalytikere og finansmedier, og at deltagelse i Kapitalmarkedsdagen forudsætter forudgående registrering og bekræftelse på grund af begrænset kapacitet.

Optagelser og præsentationsmateriale vil efter arrangementet blive gjort tilgængelige på Schouw & Co.s hjemmeside for alle interesserede.

Kontakt
Investor Relations
Kasper Okkels, +45 86 11 22 22, ir@schouw.dk

Om Schouw & Co.
Schouw & Co. blev etableret i 1878 og er i dag et af Danmarks største industrikonglomerater. Koncernen omsatte i 2025 for 34,1 mia. kr. og havde et EBITDA på 2,9 mia. kr. Schouw & Co. ejer førende industrivirksomheder, og porteføljen består af BioMar, GPV, HydraSpecma, Borg Automotive, Fibertex Personal Care, Fibertex Nonwovens og Spectre.  Gennem aktivt ejerskab samt en lang investeringshorisont transformerer Schouw & Co. sine porteføljevirksomheder og understøtter værdiskabelse.

Schouw & Co. er noteret på Nasdaq Copenhagen under tickerkoden SCHO. Læs mere på www.schouw.dk.

Vedhæftet fil



Pièces jointes

2026-09-09 Schouw & Co. Kapitalmarkedsdag
GlobeNewswire