Største ordre nogensinde til FLS miljø
| Source: FLSmidth A/S
Den rekordstore kontraktsum på DKK 1,3 mia. (EUR 175 mio.) omfatter dels turnkey-leverance af de fire røggasafsvovlingsenheder på 500 MWe, dels et komplet kalkstens- og gipsbehandlingsanlæg inklusive formaling, transport og vandrensning. Kontrakten indebærer dannelsen af et konsortium med Mitsubishi Heavy Industries (MHI) som skal levere selve processen samt de vigtigste komponenter til absorberen. Røggasafsvovlingsanlægget forventes sat i drift i 2003. FLS miljøs andel af den samlede kontrakt beløber sig til ca. DKK 1,1 mia. (EUR 148 mio.).
Projektet er yderligere markant ved at det involverer en helt ny skrubber-teknologi der oprindelig er udviklet af MHI. Det er således første gang denne såkaldte Double Contact Flow Scrubber (DCFS)-teknik anvendes til røggasafsvovling på et europæisk kraftværk.
Kontrakten er indgået med Eastern Merchant Generation Limited som er en del af TXU Europe Power-koncernen der er et af de største kraftværksselskaber i Storbritannien.
Projektet, som blev indledt allerede sidste efterår, medtages i FLS miljøs ordreindgang for 1999 og indtægtsføres i takt med opførelsen af anlægget i løbet af de næste tre år. Ordren er et led i FLS miljøs vækststrategi, og dens økonomiske værdi er indeholdt i forventningerne for de næste tre år.
- Indgåelsen af denne kontrakt bekræfter FLS miljøs placering blandt de førende leverandører på det europæiske marked for røggasafsvovlingsanlæg. Efter 15 års samarbejde med Mitsubishi Heavy Industries har vi opbygget et yderst konkurrencedygtigt teknologigrundlag, der lover godt for yderligere succes i hele Europa. Ud over denne ordre har FLS miljø siden 1987 leveret 10 røggasafsvovlingsanlæg til det europæiske marked, siger adm. direktør Erik Hoffmann-Petersen, FL
S miljø a/s.
FLS Industries A/S
Koncerninformationsafd.
Recommended Reading
-
PRESS RELEASE FLSmidth & Co. A/S 31 March 2026 Copenhagen, Denmark With reference to Company Announcement No. 9-2025, FLSmidth today announces that it has completed the share purchase agreement...
Read More -
COMPANY ANNOUNCEMENT NO. 20-2026FLSmidth & Co. A/S24 March 2026Copenhagen, Denmark On Tuesday 24 March 2026 at 4:00 p.m. CEST, FLSmidth & Co. A/S held its Annual General Meeting at Scandic...
Read More